Køkken

Køkken i husets hjerte

I to år kredsede forfatter Signe Wenneberg omkring planerne for sit nye køkken - for man kan da ikke rive 110 år gamle træpaneler ned i Ordrup-villaens bedste værelse bare for det? Jo, det kan man godt - især når resultatet er blevet et stemningsfuldt alrum med plads til både børn og gæster.

Man skal aldrig bygge sit køkken om, før man har levet i og med det gamle i mindst et år. Sådan lyder rådet fra forfatter og journalist Signe Wenneberg - for på den måde kan du finde ud af, hvad der faktisk fungerer og, vigtigst af alt, hvad der ikke gør. Hun udholdt sit lille kosteskabskøkken i hele to år, før hun fandt inspirationen og modet til at skabe sit nye køkkenalrum, hvor gamle paneler giver historie og modspil til moderne højglans-elementer fra HTH.

- Der er meget godt at sige om at lave mad på lidt plads - bl.a. at der ikke er unødige skridt at tage. Det tog mig lang tid at tænke køkkenet ind i de rigtige rammer. Jeg overvejede en tilbygning med ovenlys og drivhusstemning eller at placere køkkenet i stuen med brændeovnen - eller i soveværelset! Men til sidst endte det i husets bedste rum - den gamle spisestue med høje paneler, fortæller Signe Wenneberg.

Annonce

Det rum havde ellers været fredet, fordi Signe Wenneberg ikke mente, at man måtte røre ved husets 110 år gamle, originale træpaneler. Og en del af dem måtte desværre ryge, hvis køkkenet skulle have plads her. Men så kom den svenske tøjdesigner Filippa K til hjælp - dog indirekte og via et svensk boligblad, som Signe Wennebergs havde set designerens bolig i. Modeskaberens køkken var nemlig indrettet i en moderne og funktionel stil - men i gamle, herskabelige rammer.

Med boligbladet og et par stregtegninger i hånden gik Signe Wenneberg til HTH. Valget faldt på højglansserien Straight, der skaber en moderne kontrast til krummelurerne og udskæringerne i den gamle spisestue. Bordpladen i hvid corian bevarer det enkle udtryk - mens arbejdsøen på hjul har sort bordplade i afrikansk sten, der bryder med alt det hvide og tåler varme gryder og grej. Det nye køkken-alrum er først og fremmest funktionelt indrettet, så børn og venner kan deltage i madlavningen, og er med sine enkle flader, robuste bordplader og malede trægulve let at gøre rent. Og så er det placeret midt i boligen, så Signe ikke skal råbe beskeder ud til sine to drenge og nabolagets unger, som løber ind og ud af dørene.

Annonce

Arbejdsøen er Signe Wenneberg særlig stolt af, da hun selv har fundet på den. Øen er på skjulte hjul, så den kan flyttes, når der er mange gæster. Den fungerer som arbejdsstation med inspiration fra skolekøkkenet og har en solid, sort stenplade, der er god, når der arbejdes og bages. Det med at kunne arbejde på lidt plads er noget, jeg ønskede at føre videre fra kosteskabskøkkenet. Jeg blev jo overraskende glad for, at køkkenet var en lille, men funktionel arbejdsstation og ikke er stort alrum. Nu har jeg fået begge dele, siger Signe Wenneberg.

Økonomi
Totalløsning fra HTH 302.000 kr.
Sort Nero Assoluto stenplade 12.888 kr.
Corian-bordplade inkl. Vask 39.113 kr.
Opvaskemaskine og køleskab 19.386 kr.
Ovn, dampovn, induktionskomfur og emfang, alt fra Atag 61.780 kr.
Toni-armatur og Quooker 13.237 kr.
Porcelænskontakter, Excel 5900 kr.
Materialer og håndværkere i forbindelse med ombygning 23.242 kr.
Møbler og tilbehør 31.120 kr.

I alt 508.666 kr.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce