© Anders Schønnemann

Vaniljeis med nougat og appelsinskal

Denne dessert sætter det mest velsmagende og julede søde punktum på middagen.

21. november 2012 af Maria Meldgaard

Til 4-6 personer

Appelsin, 1 stk. økologisk
Sukker, 1 dl
Vand, 1 dl

Is:
Æggeblommer, 5 stk. økologiske
Sukker, 1,5 dl
Piskefløde, 1?4 l
Sødmælk 1?4 l
Vaniljestang, 1 g
Nougat, 100 g

Skær appelsinen i fire både, og træk frugtkødet fra skallen.
•Skær hver skal i max. 1 cm tykke stave.
•Kom appelsinskallerne i en gryde med vand, og kog dem op.
•Hæld vandet fra, og gentag en gang mere. Dette er for at fjerne det bitre i skallen.
•Kom sukker og vand og kanelstang i en mindre gryde, og kog op.
•Kom skallerne heri og lad simre, indtil lagen koger tyk. Hold øje efter 10 min.
•Når sukkeret hænger ved appelsin- stykkerne, er de klar.
•Tag straks op på en rist med bagepapir. Afkøl helt.
•Kom æg og sukker i en skål, og pisk lyst og skummende.
•Kom fløde og mælk i en gryde. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom korn og stang i gryden, og kog op.
•Hæld lidt af den hede fløde op i æggesnapsen under omrøring.
•Hæld videre i tynd stråle, mens du pisker.
•Dæk skålen med film, og lad den afkøle helt.
•Fisk vaniljestangen op, og kør den nu kolde creme i en ismaskine. Eller kom i en skål i fryseren, og pisk isen igennem 3-4 gange, mens den fryser til is.
•Tag 6 skiver appelsinskal, og skær i mindre stykker. De resterende skiver bruges som tilbehør til isen.
•Skær nougat i små tern, og rør den blød.
•Vend nu nougat og appelsin i isen, og kom i fryseren.

Måske er du interesseret i...

Andre læser