© Stine Christiansen/Skovdal Nordic

Sådan laver du den perfekte julemiddag med helstegt kalkun

Lav den perfekte julemiddag med helstegt kalkun med lækkert stuffing og sherrysauce. Servér kalkunen med en fantastisk grøn waldorfsalat.

16. december 2016 af Gitte Heidi Rasmussen
© Stine Christiansen/Skovdal Nordic

Opskrift på helstegt kalkun med stuffing og sherrysauce

Arbejdstid: 45 minutter
Tid at stege: ca. 3 timer
Tid til at anrette: 30 minutter
Antal personer: 6-8

TIP Beregn 35-40 min. pr. kg kalkun ved 175°

1 kalkun 4-5 kg
salt, friskkværnet peber
120 g bacon i skiver

STUFFING
1 hakket løg
30 g bacon i skiver
100 g hakkede svampe
50 g soltørrede tranebær
1 spsk. friske timianblade
100 g smuldret brød uden skorpe 25 + 50 g smør

SHERRYSAUCE
1⁄2 liter hønsebouillon eller kyllingefond
11⁄2 dl sherry
2 spsk. hvedemel
1/2 dl vand
salt, friskkværnet peber

© Stine Christiansen/Skovdal Nordic

Fremgangsmåde til helstegt kalkun 

1.Sæt ovnen på 175°.

2. Skyl og tør kalkunen indvendig, og vrid vingespidserne om på ryggen. Krydr med salt og peber.

3. Rist hakket løg, til det er gyldent, sammen med 30 g bacon i tynde strimler og svampe.

4. Bland med tranebær, timian, smuldret brød og 25 g smør i små tern.

5. Fyld kalkunen med brødblandingen, og luk med en kødnål.

6. Løft forsigtigt brystskindet fri af kødet, og fordel 50 g smør under skindet. Bind en snor rundt om lårene, så de holdes sammen under stegningen. Dæk brystet med 120 g baconskiver.

7. Læg kalkunen i en bradepande, og hæld hønsebouillon i bunden. Steg kalkunen, 23⁄4 - 3 timer.

8. Dryp jævnligt kalkunen med stegeskyen i bradepanden, tilsæt evt. ekstra vand til bradepanden. Den er færdigstegt ved centrumtemperatur, 75°.

9. Lad kalkunen hvile lidt, inden den parteres. 

10.Sherrysauce: Hæld skyen fra i en skål, og skrab bunden godt, så det hele kommer med. Bland skyen med sherry, si den, og skum for fedt. Mål mængden af sky, og juster med vand, så du har i alt 5 dl.

11. Bring skyen i kog, og jævn med en meljævning. Smag til med salt, peber og ekstra sherry.

12. Anretning: Halvér kalkunen ned midt igennem brystet med en skarp kniv. Skær lårene af, og del i overlår og underlår. Overlåret deles igen i to. Skær brystet af brystbenet, og skær det i 3-4 pæne stykker.

13. Læg stuffing ved kødet.

TIP Pil resten af kødet af skroget næste dag, og brug det sammen med evt. rester i fx en sandwich eller lynstegt med masser af grøntsager. 

© Stine Christiansen/Skovdal Nordic

Opskrift på grøn waldorfsalat

Tid i alt:15 minutter
Antal personer: 4-6

Ingredienser

4 stilke bladselleri
3 æbler
1⁄4 citron, saft

DRESSING:
200 g cremefraiche 18%
1⁄2 dl eddike
2-3 spsk. sukker
1⁄4 tsk. salt, friskkværnet peber
250 g små grønne og blå stenfri druer
50 g grofthakkede valnødder
1 håndfuld brøndkarse

Fremgangsmåde

1. Snit bladsellerien meget skråt og fint, eller riv dem i lange bånd med en tyndskræller.
2. Snit æblerne i fine tynde skiver, dryp evt. med lidt citronsaft.
3. Dressing: Rør cremefraiche, eddike og sukker sammen, og smag dressingen til med salt og peber.
4. Anretning: Bland bladselleri, æble, druer, valnødder, lidt hakket top fra bladsellerien samt brøndkarse, og hæld dressingen over ved servering.

TIP Man kan evt. vende salaten helt i dressingen, og til sidst drysse med nødder og brøndkarse. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter