© Stine Christiansen, Nordic Skovdal

Sådan laver du de perfekte brunkartofler

Brunede kartofler er en klassiker til julemiddagen. Se med her, hvor vi viser dig trin-for-trin, hvordan du laver de helt perfekte brunkartofler til juleaften.

19. december 2016 af Gitte Heidi Rasmussen

Opskrift på brunede kartofler

Arbejdstid: 30 minutter
Tid at brune: 10 minutter
Antal personer: 6

TIP Kog og pil dem dagen før.

Ingredienser

1 kg små kogte, pillede kartofler
1 dl sukker
25 g smør

Fremgangsmåde til brunkartofler

1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, ca. 15 min., og pil dem. Afkøl.

2. Hæld varmt vand over de kolde kartofler, og lad dem stå, 5 min. Hæld vandet fra.

3. Fordel sukkeret i et jævnt lag på en kold pande. Lad sukkeret smelte uden omrøring, først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved middelvarme, til det er lysebrunt (A).

4. Tilsæt smør, lad det bruse op (B), og kom kartoflerne ved (C).

5. Glaser kartofler ved middelvarme, ryst jævnligt panden, så kartoflerne bliver lysebrune over det hele (D).

TIP Kog og pil gerne dobbelt portion, så er der til julefrokosten dagen efter, men brun dem først til sidst. Genopvarmede brun kartofler bliver matte og klistrede.
Og glem alt om glaskartofler!

© Stine Christiansen, Nordic Skovdal

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter