©Peter Kam

Mandelkage med portvinskompot

Den saftige mandelkage er lækker i sig selv, men portvinskompotten klæder den ualmindelig flot.

Indholdet fortsætter efter annoncen

mandler 200 g
flormelis 100 g
revet appelsinskal 1 spsk.
revet citronskal 1 spsk.
appelsinsaft 2 spsk.
hvedemel 2 spsk.
bagepulver ½ tsk.
æg 4 store, deles i blommer og hvider
tærteform med løs bund på 24 cm
smør og bagepapir til formen

Smør formen, og dæk bunden med bagepapir. Kværn mandlerne – fx i en foodprocessor, de skal ikke smuttes. Bland dem med flormelis, revet frugtskal, appelsinsaft, mel og bagepulver. Pisk æggeblommerne heri.

Pisk æggehviderne stive, rør halvdelen i dejen og vend resten forsigtigt i.

Hæld dejen i formen, og bag kagen i den 170° varme ovn i 20 min. Lad den stå i den slukkede ovn i endnu 15 min., før den afkøles på en rist.

Portvinskompot:
portvin 2,5 dl, Tawny
muscovadosukker 100 g, mørk
kanel 2 stænger
vaniljestang 1 stk., flækket
nelliker 8 stk.
stjerneanis 1 stk.
appelsinskal 1 lang strimmel
tørrede frugter ca. 250 g blandede; figner, dadler, svesker, rosiner, abrikoser

Bland alt undtagen frugterne i en gryde. Opvarm lagen til kogepunkt, og lad den derefter simre ved meget svag varme og under låg i 1 time. Tilsæt frugter, lad dem simre med i endnu 15-20 min., og tag gryden af varmen. Gem kompotten i køleskabet til servering.

Gode tilbud til dig

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen