Her er den ultimative guide til julemiddagen

Få hjælp til tidsplanen, inspiration til alternative juleopskrifter og styr på detaljerne med guiden her.

19. december 2016 af Kathrine My Poulsen

God planlægning i god tid

Sol, måne og stjerner står dårligt i år for landets husmødre. I hvert fald, når det kommer til juleaften og dens placering i kalenderen. Den 24. december falder på en lørdag, hvilket ikke giver mange fridage til klargøring og forberedelse af julemiddagen.

Ikke desto mindre derfor er det ekstra godt, at få styr på planlægningen af højtiden i god tid. Det gælder om, at få udnyttet tiden bedst muligt – og få klargjort så mange ting som muligt i dagene op til juleaften.

Heldigvis er der mange ting, der kan igangsættes og færdiggøres inden den 24. som afhjælper den værste stress og jag på selve dagen.

Nogle dage i forvejen

Den 22. december skal den frosne and tages op af fryseren - den kan godt tø op i køleskabet over et par dage. Læg den gerne i et dybt fad, da der drypper meget væske fra.

Rødkålen kan også sagtens forberedes med to dages forspring. Du kan eventuelt give dig i kast med denne lækre lynstegte rødkål med tyttebær.

Dagen før dagen

At være effektiv lillejuleaftensdag giver mere tid til julehygge i løbet juleaftensdag. Du kan med fordel forberede både risalamande, kirsebærsovs og klargøre kartofler.

Kog risengrøden til risal mande, skold, smut og hak mandler – gem en mandel til mandelgave. Mangler du inspirations til den traditionsrige dessert, så gå på opdagelse i opskrifterne her. Hvorfor ikke servere en lækker risalamande med havtornsirup og hvid chokolade?

Den optøede and kan sagtens steges lillejuleaften. Langtidssteges anden skal den have 5 timer ved 125°. Hæld fedtet fra bradepanden under anden efter ca. 2 timer. Har du brug for hjælp til at finde den bedste and, så se mere her.

Juleaften uden stress

Endelig blev det jul. Og med gode forberedelser er der ingen grund til at få sved på panden. Brug formiddagen på at lave risalamanden færdig, dæk julebordet og hyg med familien mens I spiser konfekt.

Når middagen nærmer sig og lyden af Disneys Store Juleshow strømmer fra fjernsynet skal de sidste forberedelser gøres. Luk op for rødvinen, lun anden, brun kartoflerne og opvarm rødkålen.

Glædelig jul!

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter