Juleflæsk - en udryddelsestruet dansk juletradition

7 udrydningstruede danske julelækkerier

Ingen rører ved risalamanden eller andestegen. Det er andre af julens lækkerier, der langsomt er ved forsvinde. RED DEM NU!

15. december 2016 af Mikkel Hede

Den uforanderlige julemad

Julemaden og julegodterne i danske køkkener har haft et overraskende stabilt liv. Der er ingen nævneværdig forskel på menuen i julemåltidet i dag, og dengang vi var alle var børn. Det er stadig and, gås og flæskesteg, der bliver serveret - som det har været tilfældet i over hundrede år. 

Risalamanden, ribsgeléen og de brune kartofler har også stadig deres plads på julebordet, ligesom der heller ikke har været nogen særlig udskiftning i julesmåkagerne. Pebernødder, vaniljekranse og brunkager er heller ikke gået nogen vegne

Det middelalderlige julekrydderi

Denne trofasthed skyldes blandt andet, at smagen af jul rækker helt tilbage til middelalderen. Det er navnlig tydeligt i højtidens småkager, der er præget af krydderier, der var populære hos den absolutte overklasse i middelalderen. Det er krydderier som kardemomme, kryddernelliker og peber. Det var disse hofsmage, som den almindelige befolkning stræbte efter at føre over i deres egen mad, når der skulle være fest. 

Syv søde udrydningstruede sager

Ikke alle julegodter har dog klaret turen fra middelalderen og op til i dag. Nogle af julelækkerierne er ved at forsvinde, eller de henlever en upåagtet tilværelse i udkanten af det danske gastronomiske landkort. 

Her er 7 udrydningstruede julegodter, som trænger til kunstig åndedræt fra en yngre generation, hvis de skal overleve.

1. Det glemte kvædebrød

Det er vanskeligt at finde billeder af dansk kvædebrød, så udrydningtruet er denne julegodte. Billedet af kvædebrødet er fra en spansk variant importeret af Chorines. I dette kvædebrød er er der tilsat nødder. Det er ikke standard i dansk kvædebrød.

For 50 år siden var kvædebrød en populær juledelikatesse. I dag er det geleagtige, let skvulpende kvædebrød en sjældenhed. Det er måske, fordi kvædetræet er gået af mode. Det kan nemlig være lidt vanskeligt at forholde sig til en frugt som kvæden, der ligner en pære, men kun er spiselig, efter den er blevet tilberedt. Kvædebrød er ellers ret nemt at lave. Der skal ikke bruges andet end kvæder, vand, sukker og atamon. Find en enkelt opskrift på kvædebrød her

Juleflæsk
© Colourbox

2. Sig navnet: Juleflæsk 

Juleflæsk er en meget sukret blød og farvet julegodte, som engang var en storsællert hos slikmutter. Juleflæsk smager dejligt og smelter skønt på tungen. Juleflæsk er faktisk noget, man selv kan lave kun med druesukker, pektinpulver, sukker og kunstig farve. Der er der dog næppe mange, der gør. 

Juleflæsk kan stadig købes i chokoladebutikkerne. Det er dog ikke altid under sit oprindelige navn. Hos Frellsens Chokolade kaldes poserne med juleflæsk for eksempel for "Julefristelser". Og det er er nok der, at humlen ligger begravet: Ordet Juleflæsk har bare ikke en lækker klang i dag. Flæsk giver i lidt for høj grad associationer til fedt og fedtet mad. 

Så måske skulle Juleflæskens Venner overveje en anden kommunikationsstrategi, hvis juleflæsk skal bevare sin relevans i Danmark som julegodte.

Svenske polkagrise / Polkagrisa - eller sukkerstang på dansk.
© Colourbox

3. Den svenske polkagris

"Polkagrise" er opfundet i 1859 af en fattig enke fra Gränna i Sverige, der for at tjene lidt ekstra til dagen og vejen begyndte at lave sukkerstænger af vand, perbermynte, sukker og en smule eddike. Den svenske enke, Amaiia Eriksson navngav i øvrigt sine polkagrise efter en dans, som var populær i 1859.

I dag kan man stadig finde polkagrise - eller sukkerstænger, som de også kaldes på dansk - i handlen op til jul. Polkagrisene har dog ikke det store tag i vor tids store sukkergrise: børnene. Måske skyldes det, at polkagrisene på trods af deres festlige udseende egentlig smager ret kedeligt. 

4. Klejner i kokosfedt

Nu vil du måske sige: Klejner kender alle jo - de kan umuligt være udrydningstruede. Det er rigtigt, at alle kender synet, men hvor mange spiser dem? Eller endnu vigtigere: hvor mange laver dem? For 50 år siden kunne klejner sagtens hævde sig i popularitetsstriden med deres største konkurrent: æbleskiverne. Ved juletid blev kjejnerne dengang langet over disken i bagerierne i hobetal. Det gør de ikke længere. 

I dag er det frosne æbleskiver folk køber i pallevis i supermarkederne. Det er ikke frosne klejner. Og her ligger en af årsagerne til klejnernes triste skæbne: de egner sig dårligt som frostvare.

Problemet med klejnernes vigende popularitet er nok også den måde klejnerne tilberedes på. Klejner skal friteres ved at neddykkes i palmin (bleget kokosfedt). Den stegeos, som dette fremkalder, er ikke altid lige rar at have i huset. Den kan nemlig være svær at komme af med i en fart.

Goe Raj eller Gode Råd - sønderjysk småkage
Sønderjyske småkager - "Goe Raj"

Sønderjyske småkager

5. Goe Raj /Gode Råd 

Kan sønderjyske småkager være uddøende? Det kan man på den ene side vanskeligt hævde, når man tænker på populariteten af Det sønderjyske Kagebord. Sønderjylland er på den anden side en tyndt befolket egn, og lige netop småkagen Goe Raj eller Gode Råd's fremtid er udfordret af, at der hører et særligt "jern" til fremstillingen.

Goe Raj, som småkagen hedder på sønderjysk, bages i et særligt vaffeljern, der er indgraveret med et unikt mønster på. De jern, som kagebagerne bruger i de små hjem i Sønderjylland, er for manges vedkommende tudsegamle. Man kan købe et elektrisk norsk "Krumkake" vaffeljern, der kan bruges til formålet, men et elektrisk Goe Raj-jern kender vi ikke til. 

Den norske Krumkage minder lidt om Goe Raj, men denne småkagetype skal oppe i Norge rulles til en vaffel. Dejen i Goe Raj/Gode Råd skal i Sønderjylland bare ned i jernet og 10 sekunder på komfuret, så er de næsten papirstynde kager helt færdige. Gode Råd er meget delikate, men deres overlevelse afhænger af, at der stadig findes de rette Gode-Råd-jern andre steder end på folkemindesamlinger og lokalhistoriske museer. 

Vil man sætte en storstilet redningsaktion af udrydningstruede småkager i gang, så er der andre kandidater i Sønderjylland:

6. Fedtkager

Fedtkager var tidligere kendte i hele landet. I dag er de udelukkende i sønderjysk fænomen. De har deres navn, fordi fedtstoffet, man bruger til småkagerne, er svinefedt. Fedtkager smager dog slet ikke af gris. De er præcist lige så lækre som de fleste andre kanoniske, danske småkager. Svinefedt er bare ikke et koncept, der appellerer til vores slanke- og sundhedsfikserede samtid. Måske er det dette, der forhindrer fedtkagernes tilbageerobring af moderlandet.    

7. Knæpkager

Knæpkager har måske i højere grad navnet med sig - alt efter hvor man befinder sig på lummerhedsskalaen. Knæp er dog bare knæk på sønderjysk, og ordet bruges på grund af det knæk, det skulle give, når man knækkede knæpkagen i to. Småkagen ser man ikke andre steder end i sit sønderjyske reservat.

Dette var 7 af de mest udrydningstruede julelækkerier. Nu er resten op til dig: SAVE THE SMÅKAGE!

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter