Skøn adventskrans på ti minutter

Blomsterdesigner Annette von Einems guide til en adventskrans, du kan nå at have klar inden søndag.

adventskrans dekoration annette von einem

Der er mange ting, der skal nås i julen – og mange forberedelser, der tager tid. Derfor gælder det ind i mellem om at skære et hjørne, for at nå det hele. Og er du også en af dem, der er blevet lidt overrasket over, at det allerede er december og 1. advent ligger lige om hjørnet, så kan du med fordel læse med her.

BO BEDRE har nemlig bedt Annette von Einem om hjælp til, hvordan vi panik-redder adventshyggen, og hun er kommet med denne enkle, smukke og dekorative adventskrans for sidste-øjeblik-mennesker.

Det skal du bruge:

  • Stort fad
  • Vokslys
  • Oasiskrans
  • Husløg
  • Kogler
  • Julekugler
  • Fyr-grene
  • Laugrene
  • Korkkugler

adventskrans dekoration annette von einem lys

Du skal begynde med at finde et flot og stort fad, der kan rumme hele dekorationen – vi har brugt et af Annette von Einems egne fade. Dernæst skal du finde et flot vokslys, vi har valgt et Voksalterlysffra kunstindustrien til 139 kr. pr. stk. www.kunstindustrien.dk .

Endelig skal du finde ting frem, du vil pynte med – og her er der vide rammer. Vi har valgt et miks af naturlige materialer og lidt, der glimrer. Når du har disser ting klar, lægger du oasiskransen i bunden af fadet. Heri fastsættes lys og pynt på en dekorativ måde.

… og så er du allerede færdig! Det var da nemt.

adventskrans dekoration annette von einem lys slukket

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter