© Andreas Mikkel Hansen

Sådan laver du en buket med juleroser

Blomsterdesigner Annette von Einem elsker julen – her får du hendes bud på en moderne julebuket med roser, som kan dekorere dit hjem i december.

17. december 2016 af Styling af Annette Von Einem, Stine Kirchheiner og Mary Jo Hau

Lav din egen buket med juleroser

Buketten ser måske tilfældig ud, men er alt andet end det. Annette von Einem har bygget buketten op i flere lag, der breder sig ud over vasen og giver en grafisk elegant stil. En moderne julebuket i tidens trend.

© Andreas Mikkel Hansen

Det skal du bruge:

Juleroser (ca. 10 stilke) 
Friske hortensia-grene 
Troldfyrgrene
Sølvsprayede blade (fx eucalyptus-blade)
Bærgrene
Daddelgren
Et par hortensiaer
Metalsnor

Vasen er designet af Alfredo Häberli for Georg Jensen. Bord fra Gubi og velourgardin fra Stof og Stil.

Vasen er designet af Alfredo Häberli for Georg Jensen. Bord fra Gubi og velourgardin fra Stof og Stil.

© Andreas Mikkel Hansen

Sådan gør du: 

  • Rens alle blomster fri for blade på hele stilken. Bemærk, hvordan blomsten tydeligt ses på juleroserne. 
  • Tre hortensiaer samles i hånden. Juleroserne stikkes gennem hortensiabundtet og arrangeres primært til den ene side. 
  • I den anden side placeres bærgrenene som en modvægt til juleroserne. 
  • I bukettens front placeres daddelgrenen. 
  • Sølvblade er limet på de fine troldfyrgrene for at give lidt funklende liv. Fyrgrenene er bundet ude i siderne. Det er ikke så vigtigt, at stilkene er bundet i spiral – prøv, om de alle kan gå lige ned. 
  • Til sidst bindes de sammen over din hånd, som holder buketten. Alle blomsterstilke får et snit skåret på skrå med en skarp kniv, så de nemmere kan trække vand. 
  • Buketten stilles i en vase med lunkent vand. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter