Sådan kan nytårstorsken også se ud. Bestikket er Capelano fra Stelton.
torsk 200 g, ryg/loin
salt 1 spsk.
rørsukker 1 tsk.
valnødder 15 stk.
smør 25 g
rapsolie 1 spsk.
ørredrogn 1 lille glas
knoldselleri 1 stk., lille
purløg 2 spsk., hakket
citronskal 1 knsp. fra usprøjtet citron
Vend torskeryg med salt og sukker, og rul den stramt i husholdningsfilm. Læg på køl i 6 timer. Kog valnødder i ca. 10 min. i 1 l vand. Si vandet fra, hak nødderne, og rist dem på en stegepande i smør og rapsolie i ca. 5 min., til de er gyldne.
Rens og skyl sellerien, og skær den i meget tynde skiver evt. på en pålægsmaskine. Blanchér de tynde skiver 15-30 sek. i spilkogende vand tilsat 40 g salt pr. liter.
Læg de tynde skiver selleri strøet med purløg i bunden af et fad, og læg herpå tynde skiver rimmet torsk. Afslut med gyldne valnødder, ørredrogn og revet citronskal.
BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.