Julen er tiden til ekstra glæde over det gode måltid. Se kreativiteten blomstre.
Godt design handler – for Flemming Lindholdt Madsen – meget om glæden ved overraskelserne. Når han bevæger sig ned i detaljen som fx ved dekoration af julebordet skelner han ikke mellem, om ting er fra 1940’erne, 1950’erne eller helt moderne.
– Hvis design er gennemtænkte og velkomponerede, kan de sagtens blandes og mikses, på tværs af farver, tidsaldre og former, siger han. I anledning af julen har Flemming Lindholdt Madsen bygget et nærmest skulpturelt juletableau, der kan ses fra alle sider.
– Jeg har bygget det op efter en farvemæssig grundidé. Jeg har samlet en palet med farverne oliven, højrød, cognac, hindbær, orange og irgrøn, og brugt smukke bånd til at samle farverne. I midten har jeg stillet pakkerne og dekoreret videre med farverne som skulpturelle input.
BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.