I gamle dage spiste man sig mæt i risengrød, inden den dyre julemad kom på bordet. Vi har taget traditionen op igen på det hvide bord, hvor der er en lille delikat portion grød serveret i en kop til hver gæst.
Borddekoration
Her er en hilsen fra naturen. Midt på bordet pynter 4 store, hvide bloklys sammen med de smukke brune pinjekogler. Ned langs midten af dugen er lagt to bånd med sølvpailletter.
Gavepakke
Tallerken og bestik er bundet sammen med groft sejlgarn som en gave, så gæsten selv forventningsfuldt kan pakke op og bruge indholdet.
Stjernen er et bordkort
Bordkortene er bundet fast på en lille lærkegren med kogler. De laves af to stykker kvadratisk karton – et hvidt stykke og et brunt stykke, der er klippet til med en takkesaks. Stykkerne er limet sammen med forskubbede hjørner, så kortet ligner en stjerne.
Pres hul i den ene kant med en hullemaskine, og skriv navn med en sølvtusch. Kortet bindes på grenen med et stykke brunt sejlgarn eller andet groft garn.
BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.