© Andreas Mikkel Hansen

Jul på det nordsjællandske slot

Familien og de norske traditioner er i fokus, når Marthe Høver åbner dørene op til julefest på det historiske Gurrehus Slot i naturskønne Nordsjælland.

21. december 2016 af Elisabeth Kruse/Glottipress

Marthe Høver med gravhunden Ella, som er en af familiens tre hunde. Ud over Ella har de dobermannen Bella og beaglen Molly the Beagle. Julepynten på slottet er samlet over mange år. På billedet er det pynt fra Walther & Co og ting, der er fundet i gemmerne, som er sat sammen i en fin lille dekoration. 

© Andreas Mikkel Hansen

Historisk jul med norsk islæt 

Marthe Høver tager imod på Gurrehus Slot og viser glad ind i de smukke historiske lokaler, hvor alle sanser straks mærker, at det er jul: ud over gran og julepynt er der anvendt krydderier, kviste og bær til at bringe højtiden ind i hjemmet. Marthe Høver er flyttet til Danmark fra Norge, og hun synger det danske ud med en charmerende tone af nordligere himmelstrøg.

– Juleaften sidder min mands to piger og hele min norske familie omkring bordet. Det er min mor, to søstre med mænd og børn, en bror med kone og hendes tre voksne børn. Derudover inviterer vi altid vores russiske nabopar og deres søn fra London, fortæller Marthe Høver om familiens traditioner for juleaften, som er et miks af danske og norske skikke. Ikke mindst maden er importeret fra Norge – Marthe Høver kan ikke undvære de traditionelle retter fra opvæksten.

– En af de ting, der skal være på bordet, er "fenalår", som er et stykke kød fra får eller ged, som er saltet og tørret. Da jeg var lille, lavede mine forældre det selv, og det hang ofte flere år i kælderen, inden det var færdigt. En anden traditionel ret er "rakørred", der er fermenteret ørred, der laves på samme måde som islændinge laver fermenteret haj og svenskere laver deres surstrømming. Norsk rakørred spises med rømme, som er syrnet fløde, norsk fladbrød og løg. Endelig skal der være "pinnekjøtt" på bordet, som er sider af ribben, der er saltede og tørrede og derefter røget over birkepinde, forklarer Marthe Høver.

Hun skynder sig dog at tilføje, at det allerbedste, hun kan få at spise til julemiddagen, er hendes mands uovertrufne hjemmelavede foie gras. 

© Andreas Mikkel Hansen

Gurrehus Slot

De historiske optegnelser om Gurre Borg skriver sig tilbage til midten af 1100-tallet. Der er ingen beretninger om bygherre eller årsag til borgens opførelse, men Gurre Borg blev brugt som kongebolig og møntslageri langt ind i 1400-tallet. Omkring 1720 opstod Gurrehus ved siden af Gurre Borg, og siden 1779 har der været forskellige ejere. Marthes ægtemand erhvervede ejendommen i 2009 og har siden renoveret slottet sammen med arkitekt Lars Gitz.

Denne del af ejendommen blev tegnet af arkitekten Chr. Abrahamsen for Fredrik Tetuin fra det Tetuinske handelshus. I denne elitismens tid valgte man flere stilarter. Til bygningens ydre faldt valget på renæssancen med et slotsagtig præg med tårn, karnapper og kviste. De indre sale er præget af rokoko, mens trappetårnet er i gotisk stil. Da prins Georg af Grækenland, der blev gift med prinsesse Marie Bonaparte, overtog ejendommen i 1914, fik han hjælp af arkitekt Godtfred Tvede, som valgte at modernisere ejendommen fra Tetuins neorenæssance til samtidens foretrukne stilfærdige barok. Samtidig blev meget af pynten skrabet af og tårnet, der nu er sat tilbage, fjernet.

Den historiske ejendom på 5000 m2 ligger i Gurre i Nordsjælland omgivet af et smukt naturområde. Her har flere forfattere og kunstnere haft deres virke gennem tiderne, bl.a. Drachmann med "Gurre" og "Den hellige ild", Heibergs skuespil "Syvsoverdag", H.C Andersen, som har skrevet flere sangtekster fra området omkring Gurre, og ikke mindst filosoffen Søren Kierkegaard, som skrev om Gurrehus Slot, at "... her er godt at være".

På nær stalden er alt på slottet blevet renoveret. I huset ses et historisk våbenskjold, der tilhører prins Georg, i trappen, og de nuværende ejere har fået lavet deres eget våbenskjold.

Portnerboligen ligger modsat hovedhuset og passeres når man ankommer eller forlader slottet. 

© Andreas Mikkel Hansen

Juletraditioner på slottet 

Marthe Høvers boligstil har ikke ændret sig så meget gennem tiderne, og hun har stadig ting, fra da hun første gang flyttede hjemmefra. Ikke mindst julepynt, som hun holder meget af, bliver gemt og genbrugt i nye sammenhænge, hver gang slottet skal pyntes op til jul.

– Jeg elsker at hygge og pynte og bare være sammen med andre i julen. Vi er ofte mange, og de sidste år er hele min familie også ankommet fra Norge for at holde jul her. Så det er godt, at vi har soveværelser nok. Min bedste tid på dagen er om morgenen. Morgenstunden. Dér elsker jeg at sidde med kaffen og høre musik, inden andre vågner. De gange, jeg har boet i en storby, er jeg altid stået op tidligt, for jeg elsker at se en storby vågne. Det samme gælder naturen, set fra slottet, forklarer Marthe Høver.

Blandt de faste juletraditioner er også et besøg i den lokale kirke – ikke fordi Marthe Høver er specielt troende, men fordi det er hyggeligt.

– Julen er en af de få gange, jeg besøger kirken i løbet af året. Vi er så heldige herude, at vi har verdens mest cool kvindelige præst, og den allersmukkeste kirke, hvor vi da også blev gift, fortæller Marthe Høver.

Ellers foregår julen på Gurrehus Slot på samme måde hvert år. Det er som i nytårsfilmen "90-års-fødselsdagen", siger en smilende Marthe Høver. Efter julemiddagen danser familien om juletræet, eller danser rundt i alle salene, op på loftet og tilbage igen.

– Vi synger en blanding af norske og danske julesange og salmer, når vi danser om juletræet. ”Reven rasker over isen” og ”På låven sitter Nissen” eller ”Nu tennes tusen julelys”, ”Jeg gikk meg over sjø og land”, ”Dejlig er jorden”, ”Dejlig er den himmel blå”, ”Du grønne glitrende tre”, ”Et barn er født i Betlehem”, ”Glade jul”, ”Jeg er så glad hver julekveld” og ”Nå er det jul igjen”, fortæller Marthe Høver.

I det hele taget betyder julen meget for Marthe Høver, ikke mindst fordi det samler familien. Men hun understreger, at det er hyggen, hun går op i, og ikke så meget, om der er pyntet op på den ene eller den anden måde i hjemmet.

– Det er ikke så vigtig med en fast og bestemt stil, når jeg pynter op. Det vigtigste er, at det lykkes mig at skabe et levende hus med grin, god mad og drikke, hvor vi kan være sammen med familie og venner, siger hun. 

© Andreas Mikkel Hansen

Det franske landbord er dækket med porcelæn fra Royal Copenhagen, antikke lysestager og krystalglas. På midten af bordet er der placeret et stykke i rustikt hør, hvorpå et antikt træbræt er placeret med antikke lysestager i varierende højder fra Art Studio Store Zouber. De håndbroderede stofservietter og det franske sølvbestik er arvestykker. Som bordpynt er der lagt kviste af lærketræ, kviste af duftende timian og buketter af salvie, blandet med et drys af blåbær og agern. Pendlen fra Moooi skaber ekstra atmosfære. Den franske bænk er fra Den Røde Lade, og modsat en kirkebænk fra Amager Kirke, fundet hos Genbyg i København. 

© Andreas Mikkel Hansen

Fra det rummelige køkken er der et flot kig gennem stuerne til juletræet. Køkkenet er fra Kitchen Tailor i Hellerup. Marmorbrættet er fra Louise Roe, tekanden fra BloomingVille, morteren fra House Doctor og beholderne i træ fra Menu. 

© Andreas Mikkel Hansen

Køkkenskabene er malet i en lys grå og overskabet fyldt med service fra Royal Copenhagen. En lille grangren er en charmerende detalje sammen med de smukke pander af kobber og støbejern. Kagerullen med riller bruges primært til at arbejde med marcipan eller til at give et fint mønster til fx kiks eller knækbrød. 

© Andreas Mikkel Hansen

Hyggehjørnet i køkkenet er skønt placeret op til vinduerne og med udsigt til haven. Bord og stole er fra TrendFirst ligesom de øvrige antikke fund i vindueskarmene. Kopper og kande er fra Royal Copenhagen. 


© Andreas Mikkel Hansen

Det antikke kakkelbord er dekoreret med en enkelt vase fra Lyngby Porcelæn med et lille juletræ. Kanden er fra Stelton. Bord, stol og spejl er fra TrendFirst. 
Fra den ene stue er der udsigt til den lille sø, der hører til slottet. Her har familien stillet en kikkert op, så de kan følge med i fuglelivet. 


© Andreas Mikkel Hansen

Ved vinduet i mellemgangen er der fred til at fundere over højtiden. Lysestagen NO i messing er designet af Nicholas Oldroyd. Kande fra Royal Copenhagen, gustaviansk stol fra TrendFirst, lammeskind fra The Organich Sheep og stjerner fra Madam Stoltz. 

© Andreas Mikkel Hansen

Marhe Høver og hendes mand nyder at sidde foran pejsen og få et lille glas, når dagens gøremål er overstået. Lammeskind fra The Organic Sheep. Skulpturen i marmor på kaminen hedder Marble Circles og er fra Kristina Dam Studio. Den store krans fra Broste Copenhagen har Marthe Høver dekoreret med kviste af gran. 

Familien på Gurrehus Slot i deres højtelskede Land Rover Defender. 

© Andreas Mikkel Hansen

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter