Er du klar? Sådan laver du nemt en flot kalenderlys-dekoration

Blomsterkunstner Annette von Einem viser, hvordan du med få remedier og lidt fingerfærdighed kan lave en smuk dekoration til kalenderlyset – eller et andet julelys.

30. november 2017 af Annette von Einem
kalenderlys annette von einem dekoration jul juledekoration resultat

Det behøver slet ikke være så svært at lave en juledekoration til kalenderlyset, der ligner en million, men kun tager kort tid at sætte sammen. Det forklarer blomsterkunstner Annette von Einem, der har sagt ja til at vise BO BEDREs læsere, hvordan man gør. Samtidig understreger hun, at hvis man ikke er vild med kalenderlys, eller man bare er kommet for sent i gang, så kan dekorationen også bruges til andre former for lys.

Det skal du bruge til at lave en dekoration med kalenderlys:

  • Oasisblok

  • Trådstænger

  • En håndfuld mos og lange fyrrenåle. 

  • Stjerner

  • Trælim

  • Sølvglimmer

  • Miniguldkugler

  • Små fyrrekogler

  • Lyngbyvase

  • Kalenderlys fra Kunstindustrien.

kalenderlys annette von einem dekoration jul juledekoration opskrift
© Andreas Mikkel Hansen

Start med at gøre oasis blokken våd. Læg den i en spand, og lad vandet stå højere end blokkens størrelse. Skær derefter oasisblokken i form til vasen, og lad ca.5 cm gå over vasens kant. Skær hjørnerne væk. Sæt 3-4 trådspyd i lyset. Varm enden af trådene over ild, det gør dem nemmere at stikke ind i lyset. Placer lyset midt i oasis. Dæk al oasis med mos. Sæt det evt. fast med små “hårnåle“ formet af metaltråden.

kalenderlys annette von einem dekoration jul juledekoration vase og lys
© Andreas Mikkel Hansen
kalenderlys annette von einem dekoration jul juledekoration vase og lys anretning
© Andreas Mikkel Hansen

Du kan selv variere bredde og effekt på glimmerkanten, alt efter hvor bred du gør limkanten. Alle kogler trådes, så de kan placeres i dekorationen. Du vikler tråden
om koglen, drejer tråden rundt et par gange og samler enderne. Du kan bruge alle typer kogler til dekorationen, både købte og de smukkeste af slagsen, som du finder på din vej i skoven og tager med hjem.

Det store flotte blad, Ruskinds Kalanchoe, skal glimte og glitre i lyset bag dekorationen. Det får du det til ved at duppe kanten ab bladet med trælim, og derefter drysse med sølvglimmer.

Koglerne placeres tæt side om side i kanten af vasen, og bagom lyset snor du elegant det dekorerede blad, der fæstnes med et stykke tråd. Enderne på fyrnålene dyppes i trælim, og derefter i sølvglimmer. For del dem jævnt i dekorationen, og leg gerne lidt med form og placering. Glimmeret giver en flot effekt, og som sidste detalje limes et par stjerner på.

kalenderlys annette von einem dekoration jul juledekoration vase og lys kogler
© Andreas Mikkel Hansen

Vase, Lyngbyvase, Copenhagen green, 20 cm, 699,95 kr. Lyngby Porcelæn. www.lyngbyporcelaen.dk

Kalenderlys, h 39 cm, 109 kr. KunstIndustrien, www.kunstindustrien.dk

kalenderlys annette von einem dekoration jul juledekoration vase og lys kogler grannåle
© Andreas Mikkel Hansen

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter