Opdel dit hjem med glas

Er du endnu ikke faldet for den stilfulde indretningstendens med skillevægge af glas, viser vi dig her seks eksempler på, hvor elegant de kan bruges til at opdele rummene i hjemmet.

2. januar 2017 af Mette Knudsen

Den stilfulde rumdeler 

En af tidens stilfulde indretningstendenser er skillevægge skabt i smuk kombination mellem glas og stålrammer. Med en skillevæg i glas får du en rumdeler, som får rummene til at virke lettere og tilføjer mere lys til de enkelte rum. 

En rumdeler af glas har den unikke fordel, at den kan skille to rum ad uden at lukke dem helt af for hinanden, men derimod skabe sammenhæng mellem de forskellige rum. På den måde kan en glasskillevæg både samle og adskille rummene på én og samme tid. 

Moderne eller klassisk? 

Der findes et hav af elegante og dekorative måder, hvorpå skillevægge eller vinduer af glas kan inddrages i boligindretningen. Alt efter hvilken løsning der vælges, kan udtrykket være både råt, rustikt og moderne samt elegant og mere klassisk. 

Væggen kan sammensættes på flere forskellige måder, så den både kan fremstå som en del af helheden i rummet eller skille sig ud som en kontrast til resten af indretningen. Rumdeleren kan udformes som hel glasvæg, en skydedør eller en almindelig dør og bestå af et stort stykke glas eller være inddelt i flere små vinduer adskilt af stålrammer. 

Vi har fundet et par eksempler på Pinterest, så du kan finde inspiration til de mange smukke muligheder. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser