dæk flot bord inspiration
© Electrolux

Dæk sommerens flotteste bord med overraskende pynt

Imponer gæsterne med et moderne og sommerligt bord, der sætter rammen for en skøn og afslappet middag.

22. maj 2017 af kommerciel redaktion for Electrolux

Når du har brugt lang tid i køkkenet og gjort dig umage med at tilberede en dejlig middag til dine gæster, så sætter det prikken over i’et, hvis du kan servere maden på et veldækket bord.

Det behøver ikke være tidskrævende og besværligt at dække et smukt bord. Du kan faktisk komme rigtig langt med klassisk service, som du sikkert allerede har i skabet. Kig i stedet i køkkenet efter smukke grøntsager og frugter, der kan pynte på bordet og skabe en hyggelig og afslappet stemning.

Det skal du bruge

5–10 lime
2 bundt grønne asparges
Små vaser eller vandglas
Hvide blomster til vaserne, som du skærer til, så de har korte stængler
Elastikker
Bånd i en smuk farve eller naturmateriale som fx sejlgarn
Små grene, som du synes er smukke – fx blåbærkviste

dæk et smukt bord til sommerens fester
© Electrolux

Sådan gør du

Læg en dug på bordet i en neutral farve og gerne i naturmaterialer som hør eller bomuld.

Skær lime i halve og placer dem tilfældigt på bordet så de danner en ”løber” langs med bordet mellem tallerkenerne.

Find nogle vandglas eller små vaser og dekorer dem ved at fordele et bundt asparges lodret om vasen. Sæt en elastik om glasset for at holde asparges på plads og bind derefter en snor omkring for at skjule elastikken.

Rul stofservietter sammen og bind et bånd omkring dem. Gerne samme slags bånd, som du har brugt til vaserne med asparges.

Pynt stofservietterne ved at lægge en lille kvist ovenpå.

Afslut med at sætte lidt blomster i de små vaser eller vandglas, som du har dekoreret med asparges.

Så er bordet klar til at være rammen om et hyggeligt måltid. Velbekomme!

Se, hvordan bordet bliver dækket her:

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter