© food52.com

7 frugttræer som du kan have i stuen

Drømmer du om din egen lille frugthave i stuen? Her er syv frugttræer, som egner sig godt til at blive dyrket indendørs, så du kan nyde friske oliven, avocadoer, citroner og bananer fra din helt egen produktion.

21. marts 2016 af Mariah Leitisstein

Der findes en masse forskellige slags smukke og dekorative planter til hjemmet, og frugttræer er ingen undtagelse. Mange frugttræer vokser sig ude i naturen helt enorme, og det er selvfølgelig ikke helt optimalt, hvis det er en plante, man kunne tænke sig at have derhjemme. Der findes heldigvis en række dværgplanter, som vil leve helt optimalt i en potteplante hjemme i stuen - endda med frugter på! Her er en lille liste over træer, som egner sig særlig godt til det formål.

Figentræ

Hvis du vil have et figentræ, som rent faktisk giver dig frugt, så skal du gå efter de træer, som hedder Negro Largo eller Aubique Noire. De trives nemlig rigtig fint indendøre og har lange flotte blade. Størrelsen på potteplanten vil have indflydelse på, hvor aktivt og producerende dit træ bliver. En størrre potteplante giver flere frugter. Den er desuden god til at passe sig selv og skal ikke vandes helt så ofte.

Citron- og limetræ

Hvis du vil gro citroner og limefrugter indenfor, så er det en god idé at gå efter såkaldte dværgtræer. Træer som Meyer Lemon og Kaffir Lime er rigtig gode til det formål. Træerne er rigtig glade for masser af luftfugtighed, så det er en fordel, hvis du sprayer dem ofte med vand. De skal også vandes, men lad jorden tørre helt før du vander igen. Og så skal de selvfølgelig have masser af sollys!

Oliventræer

Oliventræer behøver ikke megen pasning for at producere en masse lækre oliven. Et enkelt træ kan faktisk producere op til 9 kilo om året. Når du shopper efter et oliventræ, så skal du være opmærksom på, at der findes en masse slags, som ikke producerer oliven men bare pynter. Gå efter en Arberquina eller en Picholine, hvis du vil have oliven. Og husk at de skal stå et sted, hvor de får mindst seks timers sol om dagen.

Avocadotræ

Før du går videre med dette projekt, så bør du vide, at det er uhyre svært at få et indendørs avocadotræ til at levere frugt, men det er altså ikke umuligt! Dine bedste chancer er med et træ som en Wurtz, Gwen eller Whitsell. Træet skal vandes jævnligt, og husk at der også skal lidt sand i potteplanten. Igen; masser af sol!

Banantræ

Hvis du vil have et banantræ, så skal du også gå efter en dværgstørrelse, så det ikke vokser sig al for stort. De har brug for masser af vand på grund af de store blade, men du skal huske at lade jorden tørre før du vander igen. Træet skal stå i solen, og skal roteres jævnligt, så alle sider af træet får lys.

Morbærtræ

Morbær ligner blåbær i en mindre udgave. Frugten fra et morbærtræ skal plukkes med det samme og kommer igen løbende. Morbærtræer vokser langsomt, så det kræver tålmodighed, varme, lys og masser af sol så meget af året, som det er muligt.

Måske er du interesseret i...

Andre læser