Nanna Ditzel bordopdækning fra Rosendahl
© Rosendahl

Dæk op med nyt design af Nanna Ditzel og Rosendahl

Viskestykker, grydelapper og bordskånere og meget mere skabt af Rosendahl med udgangspunkt i et tapet fra 50erne af Nanna Ditzel.

18. september 2016 af Mikkel Hede

Tapet bliver til køkkendesign

Nanna Ditzel var ubestridt den største kvindelige møbeldesigner fra den danske designguldalder omkring midten af forrige århundrede. Hendes Trinidad-stol med sit dansante vifteformerede sæde og ryglæn er ganske enkelt noget af det mest fuldente, som epoken frembragte.

Nanna Ditzel designede mange andre ting i sit lange designerliv, der først endte i 2005 (1923-2005). Hvis du bryder din hjerne og ikke kan huske, at hun nogensinde har designet grydelapper og viskestykker, så er du ikke helt galt afmarcheret.

Designbrandet Rosendahl har i deres nye køkkenlinje nemlig lavet et remake af et andet Nanna Ditzel-design fra en helt anden sfære.

Rosendahl har taget udgangspunkt i et vægtapet, som Nanna Ditzel designede i 50erne. Her i dette tapet har Rosendahl fundet et mønster med kvadratiske felter udfyldt med parallelle linjer af forskellig bredde. Mønsteret går igen i forskellige farver og former i de talrige forskellige Nanna Ditzel-køkkenprodukter, som Rosendahl lancerer nu. 

Nanna Ditzel viskestykke, grydelapper og papirserviet
© Rosendahl

Nanna Ditzel på kryds og tværs

Nanna Ditzel kaldte selv sit tapet for kryds og tværs. Sådan omtaler Rosendahl også den nye Nanna Ditzel-køkkenlinje, som er lavet i samarbejde med den afdøde designers familie.

Det grafiske mønster fra Nanna Ditzels hånd går igen i forskellige transformationer i dagligdags produkter som papirservietter, viskestykker, grydelapper og bordskånere.

Find de Nanna Ditzel-inspirerede køkkenprodukter i Rosendahls webshop eller i nogle af de mange detailbutikker, der forhandler Rosendahl. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser