Villalejlighed til far og søn.

Villalejlighed til far og søn.

Kære Lone.
Jeg har købt en tre værelses villalejlighed på en dejlig velbelyst førstesal, hvor jeg skal bo sammen med min søn, når han er hos mig på ”deltid”. Det vil sige at der oprindeligt var fire værelser, men nu er de to af stuerne slået sammen med en noget irriterende gennemgang til det lille værelse, hvor min dreng skal bo.
Køkkenet vil jeg gerne have åbnet og håber du har et par kommentarer til det og mit spørgsmål er så hvor og hvordan jeg bedst kan indrette de to soveværelser?

Bedste hilsener
Mick


To gode værelser er på plads og et skønt køkken-alrum og stue med dagslys på tværs

Den enkleste måde at få etableret to værelser på vil være at blænde døren imellem stue og kammer og så flytte kammerdøren ud i entreen.
Da det er rigtig rart med gennemlyste rum ville jeg placere dit soveværelse ved siden af kammeret ved at reetablere den gamle væg og så lukke op på tværs af huset, så alrum og stue bliver sammenhængende.
Jeg har tegnet to forskellige køkkenløsninger, så kan du selv bedømme hvilken en, der passer dig bedst. Den ene med en lang bordplade og den anden med en arbejdsø.
Stuen kan i begge tilfælde møbleres med en lang reol på endevæggen og sofagruppen vendt den ene eller anden vej, afhængigt af placering af fladskærm.
Udnyt i øvrigt at du har den gode repos i forbindelse med trappen og møbler den som en del af din lejlighed, - det giver en ekstra entré, som du jo kun færdes i, da underboerne ikke har deres gang på din etage. Her er fin plads til en kommode, lampe, billeder osv, så det bliver et fint ankomstrum.


Her er køkkenet indrettet i vinkel med en arbejdsø

Boligbloggen

På denne blog besvarer jeg læserspørgsmål og giver gode råd og tips om indretning, viser spændende nyheder indenfor boligen, gør opmærksom på nye butikker og på andre, spændende blogs, websites og bøger om indretning samt skriver om de tanker en indretningsarkitekt gør om sit arbejde. I må meget gerne stille spørgsmål herinde om bolig og indretning, kommentere på mine skriverier og selv komme med jeres bedste indretningstips. Har du billeder af dine tips og indretningsspørgsmål kan disse fremsendes til: [email protected] 

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen