Seniorbolig: Hvordan får vi plads til det hele i stuen?

Familien Møller har købt et ældre rækkehus, hvor de skal bo i deres seniorliv. De er dog udfordret på indretningen af stuen, som er gået fra 25 til nu kun 16 kvadratmeter. Få indretningsekspertens løsningsforslag.

30. maj 2017 af Lone Barslund

Hej BO BEDRE.

Vi er flyttet ind i et ældre rækkehus fra 1921, Lille Amalienborg Horsens, hvor vi gerne skal bo i vores seniorliv.

Efter at have brugt noget tid på at sætte huset i stand, er vi nu kommet til indretning af vores stue.

Vi håber du kan give os nogle ideer, da det har givet os mange udfordringer. Det er svært at få indretningen til at fungere ordenligt, da de tidligere 25 kvadratmeter skal indrettet på kun 16 kvadratmeter. 

Den vedhæftede tegning, som det er nu, er ret almindelig og kedelig. Og lige nu står sofabordet i samme retning som vores spisebord, hvilket virker forkert.

Vi har vores røde sofa, som der skal være plads til og desuden ønsker vi et par lænestole, hvor man kan slænge sig i. De skal indkøbes og kommer sikkert til at fylde lidt mere end de gamle. Desuden vil vi gerne have plads til TV, samt opbevaringsplads til LP og grammofon, dvd afspiller og bøger.

Men vi kan slet ikke se, hvordan der skal blive plads til alt det. Kan du hjælpe os?

Med venlig hilsen Familien Møller 

Kære Familien Møller,

Nej, det kan der næsten ikke…. Stuens godt 16 m2 er præget af ganglinjen fra spisestuen til det tilstødende værelse og det giver jer ikke så mange andre møbleringsmuligheder end sådan, som I har gjort det allerede.

Jeres nuværende møblering er præget af mange små, løse dele: sofa, 2 lænestole, 3 småborde, sofabord, tv-møbel og den lette reol, der ikke rummer noget for alvor.

Med hensyn til flere bøger, så har I den mulighed at I kan hænge nye reoler op over det lange tv- møbel og egentlig også på den anden side af skorstenen, hvor den lille lette reolstige står i dag.

TV- møblet er ikke så tosset da det bør kunne rumme en grammofon og dvd afspiller også, - eller et lignende møbel med samme mål.

En mærkbar ændring kan I få ved at samle siddepladserne i to sofaer eller en ny hjørnesofa, hvor I kan beholde den ene lænestol,- den mindste, eller købe en ny, der ikke må fylde mere. Det ene runde Bølling bord kan fint være der og så kan I se jer om efter et kvadratisk sofabord, der ikke har nogen retning og derfor heller ikke vil tage retning efter spisebordet i stuen ved siden af.

Det er vigtigt at I beholder en relativ lille sofadybde, så sofaen ikke tager magten fra rummet. Jeres nuværende er kun 75 cm i dybden, hvor en ny måske kommer op på 85 cm, med mindre I finder en ny mage til den gamle og stiller dem i vinkel som hjørnesofaen.

Målet på den viste sofa er 235 x 285 cm, med den korte led ved vinduerne, så I kan komme uhindret til det ene vindue. Hold en lille afstand til facaden så varmen fra radiatorerne kan komme ud i rummet.

Bedste hilsener Lone

Måske er du interesseret i...

Andre læser