Monas reol

Monas reol

Hej Lone.
Vi har en smal gang, - 1,8 m. Og vi mangler skabsplads…
Vi er ved at lave gulvvarme og der kommer grå, store firkantede fliser på gulvet.
Kunne man købe en Billy- reol med låger og stille bag døren, hvor radiatoren er nu (1,10 cm plads og radiator bliver fjernet ), - eller bliver vi nødt til selv at bygge noget, så det kommer til at gå helt til loft.. ?
Vh. Mona


Uden topskab

Med topkab

Reolen egner sig fint til sammenlagte trøjer og tørklæder, handsker, cykellygter, bøger, æsker med diverse indhold og for eksempel sko stillet på den “anden” led

Hej Mona.
God idé med Billy reolen fra Ikea, - og der er en topdel til, så I kan få den så høj som rummet nu kan bære.
En sektion er 80 cm bred, 28 cm dyb og 202 cm høj; En topreol er 35 cm, så du kan få 237 cm opbevaring. ( Man kan komme endnu en topreol ovenpå, hvis man altså har mindst 272 cm højde i entreen, - de skal skrues sammen samt forankres til væggen for at sikkerheden er i orden).
Jeg har vist reolen i hvid, men den fås også i hhv. birkefinér, egefinér og i sortbrun.
En anden mulighed er at I selv maler den i en farve, hvis I har lyst til at sætte et mere personligt præg på rummet. Den viste gule var en special edition fra foråret, men det giver en idé om mulighederne hvis I gider at svinge penslerne.

Vh Lone

Boligbloggen

På denne blog besvarer jeg læserspørgsmål og giver gode råd og tips om indretning, viser spændende nyheder indenfor boligen, gør opmærksom på nye butikker og på andre, spændende blogs, websites og bøger om indretning samt skriver om de tanker en indretningsarkitekt gør om sit arbejde. I må meget gerne stille spørgsmål herinde om bolig og indretning, kommentere på mine skriverier og selv komme med jeres bedste indretningstips. Har du billeder af dine tips og indretningsspørgsmål kan disse fremsendes til: [email protected]

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen