Malenes ombygning

Malenes ombygning

Familien på Frederiksberg elsker deres 3. sals bolig, fordi den ligger perfekt i byen, den er lys og højloftet med fin karnap og sildebensparket, men de er ved at vokse ud af boligen fordi børnene er blevet større og der for nuværende ”kun” er 3 ½ værelse til soveværelser og stuer.
Til gengæld er der en mængde spildte m2 i lejlighedens gangarealer, så spørgsmålet er om der kan gøres noget, så de kan blive boende.
Malene har selv en idé om at flytte køkkenet ud i gangen og bruge rummet til værelse, så det er udgangspunktet for vores første møde.
Umiddelbart kan det godt lade sig gøre at indrette køkken i gangen, da vand og afløb kan kobles på badeværelsets faldstamme og rørføring, men det gælder om at få åbnet så meget som muligt ud imod dagslyset fra hjørnestuen, så både dagslyset og kontakten til det nye familie-alrum er i orden. Det kan lade sig gøre ved at gøre gangen bredere og flytte væggen en lille meter ind i det store værelse og ved at vælte en god bid af den bærende væg ind til hjørnestuen.
I entré- enden indrettes der et par nye garderobeskabe og der sættes en skillevæg op med en bred skydedør, så der kan lukkes af imellem køkken og badeværelset.
Det største børneværelse indrettes nu til forældresoveværelse med ny dør-placering fra alrummet, børnene har deres værelser overfor hinanden ved entrédøren, og karnapstuen, der før var indrettet med både sofa og spisebord, kan nu indrettes kun til ophold med tv, musik og bøger. For at undgå at stuen bliver for pakket med ny større sofa og flere siddepladser, bliver der tegnet på en ny indbygningsreol, der fylder hele den ene væg ind mod alrummet og indrettes fra gulv til loft med skabe i bunden og hylder til hele familiens bogsamling.


Før plan


Efter plan med nyt værelse i det opr. køkken og et nyindrettet køkken med åbning mod alrummet

Boligbloggen

På denne blog besvarer jeg læserspørgsmål og giver gode råd og tips om indretning, viser spændende nyheder indenfor boligen, gør opmærksom på nye butikker og på andre, spændende blogs, websites og bøger om indretning samt skriver om de tanker en indretningsarkitekt gør om sit arbejde. I må meget gerne stille spørgsmål herinde om bolig og indretning, kommentere på mine skriverier og selv komme med jeres bedste indretningstips. Har du billeder af dine tips og indretningsspørgsmål kan disse fremsendes til: [email protected] 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter