3 genveje til et smukt og rent hjem

Ahhhh… følelsen af et rent hjem. Vi kender den alle – men vi kender også følelsen af bestemt ikke at have lyst til at bruge tid på at gøre rent.

27. oktober 2017 af kommerciel redaktion for Electrolux

Dit hjem er dit fristed. Det skal ikke være den dårlige samvittighed der rammer dig, når du kommer hjem efter en lang dag og føler at du ’burde’ gøre rent.

Her får du 3 genveje til altid at have et lækkert hjem, uden at skulle gøre rent hele tiden.

1. Hav støvsugeren lige ved hånden

Støvsugeren er virkelig din bedste ven, når det skal være nemt at have et smukt og rent hjem. Invester i en god, ledningsfri støvsuger, som er designet til at du har den lige ved hånden hele tiden – så bliver det en leg at klare de små udfordringer i hverdagen, så skidt og støv ikke hober sig op.

Især hvis du har børn eller husdyr, er det en kæmpe hjælp med en praktisk og effektiv støvsuger, som kan hjælpe dig med rengøringen.

De fleste af os pakker støvsugeren væk og opbevarer den fx i et skab eller under sengen, fordi vi synes, den er grim. Så gå efter en støvsuger i flot design, som du kan have stående fremme, som Ergorapido fra Electrolux. En støvsuger, der er lige ved hånden gør det lettere at have et smukt og rent hjem.

Ergorapido 2-i-1 har indbygget udtagelig håndstøvsuger, som giver ekstra frihed til at støvsuge over gulvhøjde. Du får en høj sugestyrke, selvrens funktion af børsterullen, LED lys i mundstykket, støvbeholder med god kapacitet og praktisk tilbehør til rengøring af møbler og på bordet. 

2. Hold orden

Dit hjem kan faktisk virke mere beskidt, hvis det er rodet. Så indret med gode opbevaringsløsninger – og sørg for at bruge dem! Så giver din bolig automatisk et godt og rent førstehåndsindtryk. 

Når dine overflader på gulve og borde er ryddede, bliver det også lettere at gøre rent, fordi du slipper for først at bruge tid på at fjerne ting, så du let kan komme til med støvsugeren eller en klud. 

Har du mange ting? Overvej, om du virkelig har brug for alt. Grib chancen for at få ryddet ud i de ting, der bare fylder og skaber kaos. Giv væk til genbrug. Så får du både et smukkere hjem og gør noget godt.

3. Planlæg rengøringen

Dette tip lyder måske selvmodsigende – men hvis du sætter tid af i kalenderen til at gøre rent, kan du overstå det mere effektivt! 

Du er målrettet og fokuseret, når du går i gang og slipper for at bruge unødig energi i hverdagen på at tænke over, at du lige burde ordne lidt af rengøringen. 

Det kan også være en god ide at lave en tjekliste over de ting, du skal igennem, når du gør rent. Så glemmer du ikke noget og er nødt til at finde rengøringsudstyret frem igen, når du troede, du var færdig.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter