© iStock

Italien giver slotte væk - helt gratis

Den er god nok; du kan få et ganske gratis italiensk slot, men der er selvfølgelig en lille hage ved det.

22. maj 2017 af Sarah Lyster Nielsen

Bliv slotsejer i Italien

Drømmer du om at bo på et slot i Italien og drikke god vin i stride strømme, mens du skuer ud over landskabet?

Så er det nu, du skal hoppe på et fly til Italien, for den italienske regering giver nemlig en stribe af slotte væk, og du kan være heldig at få en bid af kagen.

Staten giver i alt 103 ældre bygninger væk, og der er både tale om slotte, gamle klostre og gårde, som ikke længere er i brug. Bygningerne ligger placeret langs otte historiske ruter, der går på kryds og tværs af landet samt til øerne Sicilien og Sardinien. 

© iStock

Gang i turismen

Den alternative plan er udtænkt for at få restaureret de gamle bygningsværker og få pustet liv i turismen, og derfor er der selvfølgelig også en hage ved det hele: For at få et slot skal du udtænke en plan for, hvordan du vil restaurere ejendommen og sætte den i stand, så det bliver et populært turistmål.

Tanken er, at de gamle bygninger skal omdannes til lækre faciliteter for de mange cyklister, pilgrimme og vandrende, der færdes langs de historiske ruter.

Får man lov til at restaurere slottet, har man dog kun ret til ejendommen i ni år med mulighed for at blive forlænget til ni år mere.

Hvis du stadig er frisk på tanken om et italiensk drømmeslot, så skynd dig at komme i gang med planlægningen; fristen er d. 26. juni, så der er ingen tid at spilde. 

Kilde: CNBC

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter