Røvballegardiner og brændende kærlighed

Røvballegardiner og brændende kærlighed
Røvballegardiner og brændende kærlighed

Røvballegardiner og brændende kærlighed

© bobedre.dk

Planter er selvfølgelig stadigvæk en vigtig del af indretningen og noget, jeg gerne vil have, fordi grønt er kønt og det er vældig livsbekræftende at få planterne til at trives og gro.
Jeg er imidlertid vaccineret imod massive, lystætte opstillinger i vinduerne med minus afstand imellem potterne, så jeg giver plads, grupperer og kikker på bladformer i stedet.
Jeg har dem i øvrigt heller ikke så meget i vinduerne, planterne. Jeg har i stedet en samling på et fint, gammelt bord, hvor jeg leger botanisk have og eksperimenterer lidt med nogle forskellige sorter og ser hvordan de trives sammen og klæder hinanden.
Samtidig har det den fordel at det kun tager et øjeblik at vande dem, modsat hjemme, hvor det var noget af en opgave at sørge for vand til alle de mange planter!

Sommerens hit har været Figentræer i forskellig højde, -de er så elegante med deres krogede grene og store, fligede blade og ikke så svære at holde, når bare de får rigeligt lys og aldrig tørrer ud. Som kontrast til dem har jeg fundet to meget mindre bladformer, den gammeldags ”Pletter i luften” som jeg ikke ved hvad hedder på latin og en parasol-Pilea, -også kaldet kinesisk pengeplante og missionærplante, fordi den oprindeligt i 1946 blev hjembragt fra Kina af missionæren Agnar Espegren.
Til disse rundbladede planter har jeg valgt en fin koral kaktus med en helt anderledes lang bladform.
Mine planter står roligt i lerpotter i forskellig størrelse og farve, -her er lidt variation men ikke meget. Forskellige underskåle i zink og en enkelt fin i gammelt tin giver kontrast til leret, og så er der et par træstager. Mere skal der ikke til, - hjemme hos mig.


Pletter i luften og koralkaktus


Hekselyng og en “rigtig” kaktus


Medinella står i vinduet fordi den fylder og kræver fuld sol; Her er den i gang med at sætte nye blade og ellers er det dén, der har de allerstørste lyserøde blomster

Boligbloggen

På denne blog besvarer jeg læserspørgsmål og giver gode råd og tips om indretning, viser spændende nyheder indenfor boligen, gør opmærksom på nye butikker og på andre, spændende blogs, websites og bøger om indretning samt skriver om de tanker en indretningsarkitekt gør om sit arbejde. I må meget gerne stille spørgsmål herinde om bolig og indretning, kommentere på mine skriverier og selv komme med jeres bedste indretningstips. Har du billeder af dine tips og indretningsspørgsmål kan disse fremsendes til: [email protected] 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter