6 køkkener hvor metalliske elementer giver en cool effekt

Brug forskellige metaller til at kreere en anderledes og spændende effekt i dit køkken.

8. november 2016 af Sarah Lyster Nielsen

Forgyld køkkenet

Metal er et gedigent og praktisk materiale, men det kan også bruges til at kreere nogle virkeligt flotte effekter, som giver dit køkken et anderledes look.

Der er mange måder, du kan bruge metal på og mange farver at vælge imellem - hvis du ofte skifter stil, kan du vælge køkkenudstyr i f.eks. kobber, og hvis du er helt solgt på metaleffekten, kan du finde større og mindre elementer i dit køkken, hvor de metalliske elementer kan få lov til at stråle igennem.

Vi har samlet et spændende galleri med forskellige løsninger, så du kan blive inspireret til, hvordan du skal bruge looket derhjemme. 

Flotte kobberfliser kan give lidt varme og lys til et ellers mørkt køkken som her, hvor de danner en fin kant over bordpladen.

Flotte kobberrør i køkkenet kan både være praktiske og bruges som dekorativt element, der giver modspil til det ellers monokrome look.

Den fine messingkant står i flot kontrast til det grønne og bryder de ensfarvede flader.

De flotte sølvfliser giver en unik effekt til køkkenet, og de passer perfekt sammen med de industrielle lamper, der giver lidt varme til de ellers kølige farver.

Den rustikke, grønne væg passer smukt sammen med de gyldne skuffefronter i messing, der giver lys og ekstra personlighed til et ellers meget enkelt køkken.

Rosenguldfarvede accessories er perfekt matchet med sart lyserød, der giver det hvide køkken lidt farve på en underspillet måde

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter