PH 3½-2½ Bord i gul
PH 3½-2½ Bord i gul © Louis Poulsen

14 stilfulde bordlamper med karakteristiske udtryk

På listen over stilfulde bordlamper finder vi bl.a. arkitektens foretrukne lampe, Winston Churchills, Bauhaus-design og meget mere.

6. november 2016 af Vu Nguyen

Med afsæt i PHs originale tegninger

PH 3½-2½ Bord er en del af udviklingen og historien om det udødelige tre-skærmsystem. Et design fra 1928 af Louis Poulsens mest uundværlige designer gennem tiden, Poul Henningsen. Designet tager afsæt i PHs originale tegninger.

Den øverste skærm er i pulverlakeret aluminium, mellem- og underskærm er i hvidt opal glas og stander i silkemat brun messing.

Her kan du finde den i farverne gul, rød, grøn og hvid til en vejledende pris på 6.995 kr.

The Architect lamp – T2 – Bordlampe med base
The Architect lamp – T2 – Bordlampe med base © Decorate Shop

Arkitektens foretrukne lampe

Jac Jacobsen (JJ) designede sin første arkitektlampe i 1937. T2 lampen fås i mange farve- og lampevarianter. Der er frit valg på alle hylder, når sagen drejer sig om at få et stykke designhistorie med hjem i varmen. 

En absolut favorit i tegnestuerne. Denne bordlampe bærer rundt på så meget historie – at det er et historieindslag i sig selv.

Vejledende pris: 2.495 kr.

Bestlite BL1
Bestlite BL1 © Bestlite

Winston Churchills skrivebordslampe

Du hørte rigtigt. Historien om Bestlite er ikke noget uden designeren, Robert Dudley Best. Under 2. Verdenskrig får lampen sit gennembrud. 

Winston Churchill benytter en Bestlite-lampe til sit skrivebord i beskyttelsesbunkeren under Whitehall. I dag har den betydningsfulde bordlampe sikret sig en fast plads på London Design Museum.

Bordlampen har et internationalt lokkende appeal og en fortælleværdig historie.

Vejledende pris: 3.695 kr.

6631-Luxus bordlampe
6631-Luxus bordlampe © Fritz Hansen

Bauhaus-design

I Kaiser Idell™-serien er 6631-Luxus bordlampen den mest elskværdige af alle. Den er et symbol på, hvad tysk design er. En karakteristisk lampetop og lampe her i mørkegrøn. Skærmene er håndlakerede i højglans og de forkromede lamper består af sølvloddet messing. 

Designeren bag denne lyskilde er Christian Dell. Han er under sin levetid formand på Bauhaus’ metalværksted i Weimar og derfor er 6631-Luxus et udtryk for Bauhaus-ånden.

Vejledende pris: 4.704 kr.

Romeo Moon T1 Bordlampe
Romeo Moon T1 Bordlampe © Casanova Furniture


Transparent bordlampe

Romeo-serien fra Flos er hele vejen igennem stilren i sit udtryk. Philippe Starck tegnede den i 1998. Den riflede glasskærm tilføjer en æstetisk detalje til bordlampen. Både stel og base er i grålakeret stål og aluminium.

Vejledende pris: 5.950 kr.

Le Klint 352
Le Klint 352 © Lysmesteren

Dansende nederdel

Aage Petersen designer Le Klint 352 i 1970. Teleskop bordlampen har en flot sammensætning af sort og messing. Har en plissé formet skærm, der ligner et skørt, som enten kommer i plast eller papir med krave. Stammen kan højdejusteres mellem 62-88 cm.

Vejledende pris: 5.595 kr.

Tilt
Tilt © Graypants

En på paplampen

I det danske lampebrand, Graypants, er Seth Grizzle og Jonathan Junker primus motorerne bag maskinrummet. Makkerparret tager udgangspunkt i Cradle to Cradle. Her er bæredygtighed et vigtigt og gennemgående tema i hele designfasen. 

De skaber lamper ud fra brugte papkasser og aflagt papemballage, som skæres til med laserteknologi. Efterfølgende bliver det samlet sammen ved håndkraft. 

”Tilt” og resten af lamperne udsender et lysvirvar, hvilket skyldes korrugeringen i pappet.

Vejledende pris: 3.780 kr.

Panthella Mini i sort
Panthella Mini i sort © Illums Bolighus

Paddehatten, der er dyppet ned i Pantons farvepalet

Panthella Mini er et levende bevis på Verner Pantons unikke design- og farveunivers. En hygge- og lysespreder med fod i aluminium og paddehat i trykstøbt stål fra Louis Poulsen. Overfladen er pulverlakeret og skinner af godt design.

Vejledende pris: 2.795 kr.

WRONG FOR HAY - CLOCHE - BORDLAMPE I KOBBER
WRONG FOR HAY - CLOCHE - BORDLAMPE I KOBBER © wron.london

Dirigerende lyskilde

Cloche lampen er fra Wrong for HAY og designet af Lars Beller Fjetland. Støbejernsbasen har en sort pulverlakeret arm og skærm i forskellige farver - her i kobber.

Vejledende pris: 1.699 kr.

Funco
Funco

Ellipseform og geometrisk runding

Funco bordlampen er et knivspart design af Piet Hein. Når lyset tændes får den en todelt lysfarve og når den slukkes er den enkel hvid. Skærmen er af bomuld samt metal og drejevenlig. Den geometriske runding er i rustfrit stål og skjuler helt perfekt en sort stofledning samtidig med, at linjeføringen får lov at fortsætte i forlængelse af ledningen.

Vejledende pris: 1.995 kr.

AJ bordlampe i petroleum
AJ bordlampe i petroleum © Lysmesteren

Bordlampen fra SAS Royal Hotel i København

AJ bordlampen er en del af den famøse totalindretning til hotellet. Flere dele af interiøret fra 1960 er i dag designikoner. AJ bordlampen er ingen undtagelse. Her er den i farven petroleum, som er en del af de fem nye farvevarianter i forbindelse med dens 50 år jubilæum.

Vejledende pris: 4.995 kr.

House Doctor Bordlampe Opal Sort
House Doctor Bordlampe Opal Sort © House Doctor

Retro referencer

En sort, opal bordlampe fra House Doctor, som dyrker retro-udtrykket. Lampen er fremstillet af sortmalet jern, aluminium og messing. En værdig kandidat som den ekstra lyskilde i hjemmet – uanset om det er i stuen, soveværelset eller kontoret.

Vejledende pris: 1.650 kr.

TOM DIXON - BEAT TABLE LIGHT - MESSING - BORDLAMPE
TOM DIXON - BEAT TABLE LIGHT - MESSING - BORDLAMPE © Designdelicatessen

Den skulpturelle bordlampe

Skærmen er af håndbanket messing. Lampens fod er i sortbelagt støbejern, hvilket sikrer et skridfast tyndepunkt. Den skulpturelle udformning af Beat Table Light fra Tom Dixon udsender raffinerede signaler til sine omgivelser.

Vejledende pris: 4.735 kr.

&TRADITION - VERNER PANTON FLOWERPOT VP3 BORDLAMPE - POLERET STÅL
&TRADITION - VERNER PANTON FLOWERPOT VP3 BORDLAMPE - POLERET STÅL © &Tradition

Stålsat bordlampe i stål

Flowerpot VP3 bordlampen er to halvrunde sfærer mod hinanden. Den formår at udfylde vindueskarmen eller natbordet med dens iøjnefaldende design. Hele Flowerpoint-serien henter sin inspiration i 60’erne-70’ernes samfundsopgør. Her ses den i poleret rustfrit stål i samme farve fra fod til skærm. Farvevalget er konsistens hele vejen gennem.

Vejledende pris: 2.895 kr. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter