© Getty Images

Hjælp! Vi har bygget vores eget hus – og placeret trappen helt forkert

Familien har bygget deres eget hus, men nu går det op for dem, at trappen ligger forkert og entreen er alt for stor. Se indretningsarkitekt Lone Barlunds smarte løsning.

21. december 2017

Kære Lone

Vi har fået bygget en fed villa i to plan med en fantastisk udsigt over bakker og skov fra sydfacaden. Og der blev trappen til første sal placeret, så man virkelig kan nyde det mens man bevæger sig opad til et fællesareal med kig ned til spisestuen med det dobbelthøje loft. Det lyder flot – det virker bare ikke. 

Det har betydet at både spiseplads og stue er blevet for lille, og at man for at komme til sofasiddepladser og skydedør til terrassen må dukke sig for at komme forbi trappen, og det irriterer os dagligt. 

En anden ting som vi ærgrer os over er en for stor ankomst-hall. Tanken var, at den skulle bruges til ophold/arbejdsplads/legeareal for at aflaste stuen, men vi bruger den ikke. Vi vil derfor gerne høre . Vi vil derfor gerne høre , om du har forslag til, hvordan vi kan ændre på huset, så det fungerer bedre.

Familien ved Silkeborg

lone barslund indretningsarkitekt ombygning indretningstips boligblog plantegning trappe
© Lone Barslund

Som med alt andet bliver man klogere af at have fingrene i fadet og nogle erfaringer kan blive lidt dyre, hvis de betyder, at man må begynde forfra. Men jeg tror bestemt, at I kan få jeres nye hus til at fungere med nogle få, men effektive, ændringer. 

Jeg har noteret mig at jeres bryggers og køkken ligesom hallen er mega-store, og at der ikke er mulighed for at nyde den skønne udsigt fra køkkenet. Jeg vil derfor foreslå jer at åbne køkkenet mod syd og samtidig gøre køkkenet et vinduesfag mindre for at få plads til en større spiseplads. 

Det store bryggers kan eventuelt også ændres og gøres mindre, så I får mulighed for at indrette et gæstetoilet, så I kan få jeres badeværelse for jer selv – ikke mindst, når børnene bliver store. Og trappen? Den ville jeg flytte ud i den store hall for at udnytte pladsen optimalt. 

Jeg forestiller mig så, at der kan blive en helt vidunderlig siddeplads oppe på førstesalen ved vinduet, der hvor trappen er nu, og at I vil nyde det meget mere på den måde. Kigget ned i alrummet bliver selvfølgelig hvor det er. Endelig vil jeg foreslå jer at flytte adgangen til jeres soveværelse til gangen, så I får et lukket hjørne i sofaafdelingen. Det gør møbleringen meget nemmere. 

Og det er med vilje, at jeg lader sofaerne vende ryggen til udsigten for at få en god væg til reol og fladskærm. Man har alligevel ikke brug for udsigten om aftenen, når man først er landet foran fjernsynet.

De bedste ombygningshilsener Lone

lone barslund indretningsarkitekt ombygning indretningstips boligblog plantegning trappe efter
© Lone Barslund

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter