© Boliga.dk, Carlson & Co

Nu får du snart råd til at købe Brian Laudrups villa

Eller måske ... med lidt hiv og sving. Fodboldstjernen, der bor i Skodsborg, har haft sin bolig til salg i seks år. Nu skærer mægleren en luns af prisen – igen.

19. august 2015 af Mette Nexmand

Brian Laudrup bor i landets mest celebre område, på Strandvejen i Skodsborg. I følge Boliga.dk har den tidligere fodboldstjerne haft sin og familiens 180 kvadratmeter store villa til salg i seks år med tre forskellige mæglere. Nu er der prisfald igen – denne gang fra 12,5 millioner kroner til 11,8 millioner kroner.
Da Brian Laudrup købte villaen i oktober 2007, smed han 14 millioner kroner. To år efter forsøgte han at sætte huset til salg for 17,5 millioner kroner, men finanskrisen lagde sin store, klamme hånd over boligmarkedet, og forventningerne blev hurtigt skruet ned med 1,6 millioner.

Panoramaudsigt over Øresund

100.000 mennesker har gennem årene luret på Boliga.dk for at se den lækre hybel med panoramaudsigt over Øresund, stor terrasse og en dejlig grund på over 2000 kvadratmeter.
Det er tilsyneladende ikke nemt at opretholde levestandarden i det såkaldte 'Reservat', i hvert fald ikke hvis man ønsker at komme ud af det igen. De rige og kendte har også problemer med at få solgt deres villaer i denne tid, og meget tyder på, at det er særlig svært inden for denne kategori af luksusboliger.
Brian Laudrup arbejder i dag som fodbold-kommentator på 6'eren og Kanal 5.  

Se ejendomsmæglerens annonce her

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter