tapet med botaniske motiver af grøn regnskov og papegøjer
© tapeteksperten.dk

Træk junglen helt ind i dit hjem med botaniske tapeter

Vi ser det overalt på de sociale medier – nu skal vi have botaniske motiver på væggene.

25. november 2017 af Christina Lorentzen

En blomstereng ved dit sengegærde

Lad dig drømme væk i en favn af blomster. Dette fine fototapet fra Tapeteksperten pynter fint med sine varme farver i dit soveværelse og skaber hygge og kant til de hvide vægge. Som at gå en tur i haven med de skønneste blomster i lilla nuancer. Skønne og salige farver.

Det blomstrede tapet koster 899 kr., tapeteksperten.dk.

Designer-tapet i køkkenet

Stig Lindberg har designet dette skønne blomster-tapet der skaber landlig idyl i køkkenet. De mange flotte farver skaber liv og har stor detaljerigdom.

Tapetet koster ca. 560 kr. pr. rulle, Borås Tapeter.

Træk junglen helt ind i stuen

Dette spektakulære fototapet bringer regnskoven ind i dit hjem. Et smukt tapet der tager sin plads. Brug tapetet på en hel væg, og lad de skønne motiver og farver komme rigtigt til udtryk, og tale for sig.

Tapetet koster 899 kr. pr. rulle, tapeteksperten.dk.

New Yorker-feeling på badeværelset

Dette skønne badeværelse har en dramatik og mystik over sig med de mørke farver og store motiver. De store motiver giver en New Yorker-vibe. Samspillet mellem de store blomster og den mørke baggrund skaber en elegance. Vær ikke bange for at tapetsere også i små rum, da det blot giver et mere effektfuldt indtryk – en wow-effekt.

Tapetet koster ca. 633 kr. pr. meter, Ellie Cashman Design.

En eventyrlig jungle på børneværelset

På børneværelset må den gerne få fuld gas på kreativitet og farver. Dette fantastiske tapet skaber eventyrlig stemning, og må være ethvert barns drømmeværelse. De skønne, matte farver skaber samtidig ro.

En bestseller fra Lulu and Georgia til ca. 1.300 kr. pr. rulle, Lulu and Georgia.

Enkel men storslået blomst

Hele væggen behøver ikke være klistret ind i blomster eller jungle. En enkel, stor blomst kan skabe et smukt og dramatisk udtryk. Less is more, og det ser man virkelig her, hvor den store lyserøde blomst kommer helt til sin ret.

Få tapetet over nettet til 924 kr. pr. rulle, Etsy.

En jungle i entréen

Dette skønne tapet med botaniske mønstre og smukke farver har et flot, legende udtryk. Den blå og den lyserøde farver er i spændende kontrast og kan live den ellers kedelige og oversete entré op.

Tapetet er designet af Iwa Herdensjö og koster ca. 268 kr. pr. m2, Photowall.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter