© Geberit

Indret et badeværelse, der vil imponere dine gæster

Vinteren er højtid for fester – men hvordan får du egentlig dine gæster til at tænke 'wow', når de træder ind på dit badeværelse?

20. november 2017 af kommerciel redaktion for Geberit

Du kender selv følelsen af at træde ind i et rum, der er så gennemført, at du bare tænker 'wow'.

Med et par gode indretningstips kan du selv skabe et lækkert førstehåndsindtryk, der giver dine gæster en følelse af luksus og velvære på badeværelset.

1. Dufte

Noget af det første, vi lægger mærke til, når vi træder ind i et rum, er duften. Badeværelset er nok det rum i hjemmet, hvor det er vigtigst at give et velduftende førstehåndsindtryk. 

En grundig rengøring er naturligvis essentiel, men derefter kan du tænke i at indhylle rummet i bløde og varme duftnoter fra duftlys eller duftpinde. Variationer af dufte med citrus eller figen fungerer især godt på badeværelset.

2. Tekstiler

Med velvalgte tekstiler kan du øjeblikkeligt give en flot og luksuriøs fornemmelse på badeværelset. Skift dine slidte håndklæder, bademåtten og evt. også bruseforhænget ud. Køb dem ikke nødvendigvis allesammen i klassiske farver som hvid eller grå, men prøv at mikse farverne. Hvis du holder dig indenfor nuancer af samme farve, giver det personlighed til din indretning, uden at rummet ser rodet ud eller tilfældigt.

3. Indretning

Vil du signalere ultimativ luksus og velvære på badeværelset? Så skal du investere i et douchetoilet.

AquaClean fra schweiziske Geberit er blevet populært i mange hjem i Danmark, men det kræver måske en kulturændring hos de fleste af os at købe et toilet, der rengør med lunt vand og tørrer dig nænsomt med varm luft efter toiletbesøg. 

Men tænk over det – vi bruger vand til at vaske vores hænder og hår, så hvorfor ikke være lige så hygiejniske, når vi har været på toilettet?

Nysgerrig for at se, hvordan toilettet virker? Se videoen her.

© Geberit

Designet får toilettet til at fremstå nærmest svævende over både gulvet og ud fra væggen på grund af den forkromede afdækning. Geberit AquaClean Mera giver en gennemført luksusfølelse på badeværelset, fordi det blandt andet har lugtudsugning i kummen, varme i brættet og orienteringslys, der guider dig, hvis du skal på toilettet om natten. Låget åbner sig automatisk, når du nærmer dig, og du kan give toilettet personlige indstillinger, så hvert medlem af familien har sin egen profil. 

© Geberit

4. Materialer

Marmor har længe været en favorit blandt indretningsarkitekter og boligstylister. Brugt på den rigtige måde giver det nemlig en super luksuriøs følelse i et rum. 

Overvej, om du kan udskifte overflader på badeværelset til marmor - og hvis du er modig, så eksperimenter med marmor i andre farver end klassisk hvid. Især grøn og sort er meget populære lige nu. Hvis du kombinerer marmor med detaljer i messing, får du et meget moderne og luksuriøst look på badeværelset.

Hvis marmor ikke lige er dig, så prøv i stedet at lege med fliser i farver eller overflader i mosaik. Det giver et super personligt udtryk på badeværelset, der signalerer, at du virkelig har tænkt over indretningen. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter