© Veve

5 af de smukkeste restauranter i København

Et gammelt varehus og inspiration fra det latin-amerikanske miljø, er blot et udpluk af de oplevelser du vil finde på disse 5 restauranter i København.

17. februar 2017 af Mette Gottlieb Pedersen

Restaurant Veve

Ikke langt fra Langelinje, finder du et gammelt varehus. Her holder restauranten Veve til, som laver fantastiske vegetariske retter.

Indretningen i Kiin Kiins restaurant Veve er meget behagelig og uformel, og der er skabt plads til flotte designmøbler, der pryder stengulvet og giver restauranten kant.

© Veve
© Veve

Restauranten Väkst

Midt i Københavns befærdede gader ligger restauranten Väkst, som hurtigt kan forveksles med et frodigt drivhus.
Väkst er en kvalitetsrestaurant, hvor nordiske grøntsager og lette vine er i fokus.
I de to etager, som restauranten udgør, er naturen implementeret på bedste vis med planter i massevis.

© Väkst
© Väkst

Restaurant Llama

Hvis du besøger restaurant Llama, har du muligheden for at få smagsoplevelser fra det latin- og sydamerikanske køkken.

Når du går hen til din siddeplads er gulvet belagt med klinker i mange farver, som giver restauranten de helt rigtige latinamerikanske vibes.

© Llama
© AOK

Restaurant 108

På Strandgade 108 ligger restauranten 108, som absolut er et besøg værd. Stemningen er afslappet i den 431 kvadratmeter store restaurant, hvor det høje loft giver et råt og prangende udtryk.

© 108
© @108cph

Restaurant The Market

Er du til smagen af det asiatiske køkken, og vil du gerne have en ret hvor du kan se, at der er kræset om håndværket? Så er The Market en oplagt restaurant at besøge. I restauranten finder du et åbent køkken, som giver rummet kant. The Market har valgt at gå efter naturmaterialer samt mønstre og farver, som understreger den asiatiske stemning.

© Themarketcph
© AOK

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter