Skøn sandwich med kylling a la mormor
© Ulf Svane

Skøn sandwich med kylling a la mormor

Vi serverer stegt kyllingebryst med karsecreme, salat og rabarberketchup som en åben sandwich. Få opskriften her!

7. juli 2016 af Lone Kjær

Opskrift på sandwich med kylling a la mormor

Skøn old school kylling som sandwich. Hele molevitten kan også serveres i burgerboller. Sirt-skål og -tallerken i keramik fra Sarah Oakman.

Til 4 personer

Sandwich

KARSEMAYO
mayonnaise 1⁄2 dl
karse 1 bakke
salt og peber

KYLLING
kyllingebryst 4 stk.
salt og peber
olivenolie 2 spsk.

surdejsbrød 4 skiver
olivenolie 1 spsk.
salathoved 1 stk.
agurk 1⁄2 stk.
rabarberketchup 4 spsk. (se nederst)

•Rør mayonnaise med halvdelen af karsen, og krydr med salt og peber. •Skær kyllingebrysterne igennem på langs, så du har 8 stykker. Krydr med salt og peber. Varm olie på en pande, og steg ca. 3 min. på hver side, til kyllingen er gennemstegt.

•Dryp brødet med olie, og grill på en varm grillpande eller i ovnen, til det er gyldent. Skyl salaten, og slyng den tør. Skær agurk i skiver.

•Top brødet med karsecreme, salat, grillstegt kylling, agurk, rabarber- ketchup, og drys resten af karsen over.

Rabarberketchup

Denne rabarberketchup er lige tilpas syrlig med en pikant rarbarbersmag. Et lækkert tilbehør til grillmad, sandwich, kylling og burgere.

1 glas

rødløg 1 lille
æble 1 lille

rabarber rensede, 300 g

olivenolie 1 spsk.

ingefær 1 spsk. friskrevet
vineddike 1⁄2 dl

sukker 4-5 spsk.

kanelstang 1

salt og friskkværnet peber

•Hak løget fint. Skær æblet i kvarte. Fjern kernehus, og skær æblet i små tern. Skær rabarberne i små stykker på ca. 1 cm.

•Varm olien i en gryde, og svits løg og æble et øjeblik. Tilsæt rabarber, ingefær, eddike, sukker og kanel. Lad rabarberne simre uden låg ved svag varme i ca. 20 minutter, til væden er fordampet. 

•Tag gryden af varmen, fjern kanelstangen, og smag til med sukker, salt og peber. Afkøl ketchuppen, og blend den eventuelt, inden den kommer på glas.

TIP Ketchuppen holder sig fint i op til en uge i et glas med låg, hvis den opbevares i køleskabet.

Måske er du interesseret i...

Andre læser