© Anders Schønnemann

Salat-tacos med kylling, fuldkornsris og ærter

Med lidt god vilje kan salaten her sagtens spises med fingrene. Den smager af sommer og kan også tages med en tur ud i det fri.

14. juli 2017 af Lone Kjær

4 personer

150 g fuldkornsris,
 quinoa eller bulgur

2 kyllingebryst-stykker
 uden skind og ben

1-2 spsk. olivenolie

2 hjertesalat

200 g ærter i bælg

2 avokadoer

saft af 1⁄2 citron

200 g hytteost

1 bundt krydderurter fx dild, persille, purløg eller lign.

salt og peber

SÅDAN GØR DU:

• Kog risene som angivet på emballagen og afdryp.

• Bank kyllingestykkerne let flade med hånden. Pensl kødet med olie, og krydr med salt og peber. Varm en grillpande godt op, og grill kyllingen på begge sider, til kødet er gennemstegt. Skær kyllingestykkerne i skiver.

• Del forsigtigt salaten i blade. Skyl
 den godt og tør. Bælg ærterne. Halvér avokadoerne, dryp citronsaft over, og skær dem i både.

• Hak krydderurterne og rør med hytteost, og smag til med salt og peber.
• Anret salatblade med ris, kylling, ærter og avokado, og top med hytteost. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser