© Anders Schønnemann

Grillet grønt med ristet boghvede, sommerbuk og saltet riccotta

Tænd op for grillen, og tilbered det meste af hovedretten udendørs. Vi serverer retten med knasende sprød boghvede og en uimodståelig ricotta-creme, så retten bliver let og sommerlig.

3. juli 2017 af Lone Kjær

4 personer

GRILLET GRØNT

hel boghvede 200 g
nye gulerødder 400 g
aspargesbroccoli 200 g
hjertesalat 1 stk.

SALTET RICOTTA
ricotta 200 g
flagesalt 1 tsk.
olivenolie 1 spsk.

SOMMERBUK

filet af sommerbuk
600 g salt
peber
lidt purløg

SÅDAN GØR DU:

GRILLET GRØNT

• Rist boghvede på en tør pande i 3-4 minutter, indtil de er gyldne.

• Skær den nederste ende af aspargesbroccoli. Skrub eller skræl gulerødderne, og skær toppen af. Behold eventuelt lidt af den på. Grill gulerødder og aspargesbroccoli i ca. 3 minutter. Vend dem undervejs.

• Del salaten i blade, skyl og slyng den tør.

SALTET RICOTTA

• Rør ricotta med salt og olivenolie.

SOMMERBUK

• Afpuds let, og krydr med salt og peber.
Steg kødet på en varm grill, indtil det har en centrumtemperatur på 55 °. Tag kødet af grillen, og lad det hvile i ca. 10 minutter, før det skæres i skiver.

• Anret salat, gulerødder, aspargesbroccoli, ricotta og sommerbuk i dybe tallerkener. Drys med ristet boghvede og klippet purløg.


TIP

Du kan evt. servere lidt kogte nye kartofler til, men det er ikke nødvendigt, hvis du sørger for, at der er rigeligt med grøntsager.


TIP

I stedet for sommerbuk kan man grille en hel lakseside. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser