Mørk hyld: Den 'sorte blonde' er et bedårende indslag i haven

Vi kender hylden som lysegrøn og knitrende hvid, men så se her: Rødfliget hyld er mørk og mystisk, næsten som en japansk plante.

4. november 2016 af Mette Nexmand

Rødfliget hyld stråler i mørke purpur-toner

Hyld forbinder man normalt med grønne blade og hvide blomster, men rødfliget hyld, 'Sambucus nigra', har de mest forunderlige mørke farver.
Det gælder både løvet, der er dyblilla med toner af sort, næsten som farven på en aubergine, derfor tilnavnet ‘black lace’. Og blomsterne, der changerer fra rosahvide til purpurfarvede.
Planten er velegnet som solitær og bliver 2-3 meter høj. Men rødfliget hyld er også aldeles smuk i selskab med buske med fx gult løv. 

"I selskab med rød-rosa klatrerose og purpurfarvet klematis"

Blomsterhaven.dk står der følgende om denne særlige sort af hyld:

"Den har fundet plads to steder i min have. Dels ved terrassen ved køkkenet, hvor den står mod raftehegnet og deraf i halvskygge sammen med en purpurfarvet Akebia.
Og dels måtte jeg simpelthen bare have den oppe i blomsterhaven, hvor jeg har givet den selskab af en rød-rosa klatrerose og en purpurfarvet klematis. Det kommer bestemt til at fungere."


Måske er du interesseret i...

Andre læser