En flot, tæt græsplæne i din have er ikke så svær at etablere, hvis forarbejdet er grundigt. Den sikre, men også dyreste løsning, er rullegræs, som bør hjælpes på vej med en velforberedt base. At så græsset selv kræver mere tid, men er ikke svært.
Sådan anlægger du en græsplæne
Græsplæner kan anlægges i hele vækstsæsonen, men det er bedst i april og fra sidst i august til starten af oktober. Til både såning af græs og rullegræs skal jorden bearbejdes, så den er løs mindst et spadestik ned. Grav området igennem med spade/greb eller en havefræser. Bearbejd mulden med kultivator og rive. Fjern større sten samt rødder og stængler fra ukrudt. Vækstlagets har stor betydning. De øverste 25 cm af mulden skal være porøse og må gerne indeholde meget humus. Fræs fx græsafklip, blade og helt eller halvt omsat kompost ned i det øverste jordlag. Græsfrø trives bedst i en let jord, en blanding af ler, muld og sand eller grus. Lad jorden "sætte sig", inden du anlægger plænen. Vil du så, skal du tilføre gødning først. Brug fx NPK 16:5:12 - 3 kg/100 m2. Rullegræs skal først gødes senere. Bland frø med sand, spred med hånden på langs og på tværs.
Få rullegræs godt i gang
Rullegræs skal lægges på leveringsdagen, men kan holde 24 timer dækket med plast. Løsn overfladen, og vand arealet, inden tørven rulles på (der må ikke stå vandpytter). Lad plænen få en topdressing af sand, der børstes ud over plænen i et tyndt lag. Specielt over samlingerne. Giv plænen fred i 3-4 uger, indtil rødderne har godt fat.
Pasning af plænen
Klip græsset jævnligt. Start med en klippehøjde på 6 cm, og gå gradvist ned, men aldrig under 3,5 cm. Klip ikke græsset for kort i tørre perioder - så vinder mos og andet ukrudt. Skift ofte klipperetning. Vand græsset med rigeligt vand, når det er tørt. Tilfør gødning og kalk, når der er behov. Tyndslidte og bare pletter eftersås en gang årligt. Bekæmp ukrudt. Hold plænen fri for blade om efteråret. Riv/luft plænen 1-2 gange årligt. Lige kanter gør altid plænen endnu flottere og fremhæver dens form. Har du en plæne med lige linjer, behøver arbejdet ikke tage lang tid. Læg et langt, lige bræt ud på plænen, og stik kanterne af med en skarp spade eller en kantskærer.
Rullegræs er en hurtig måde at få en flot græsplæne på.
Klip græsset jævnligt. Start med en klippehøjde på 6 cm, og gå gradvist ned, men aldrig under 3,5 cm.
Vandingscomputeren model C 1060 Solar kan indstilles til seks vandinger pr. dag. 10 sprog. 1199 kr. Andre modeller fra 799 kr. Gardena.
BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.