Haver

Sydfrankrig i Strandby

Ideen kom til Susanne Helberg i Sydfrankrig. Pludselig stod det klart, hvordan den tidkrævende have omkring familiens hus nord for Frederikshavn kunne blive en vedligeholdelsesfri børneidyl med små, funktionelle uderum i flere niveauer.

Aha-oplevelsen sitrede i hele kroppen. Susanne Helberg var på vej hjem fra ferie med familien og havde taget en vilkårlig afkørsel lidt nord for Avignon i Sydfrankrig for at få en pause. Den brugte hun til at gå på opdagelse i en have tilhørende et kloster.

Her fandt hun bl.a. små træ­omkransede, vindstille rum med lægeurter samt en række grusgange, der knyttede rummene sammen. Med ét slog det hende, hvordan familien kunne forvandle haven hjemme i Strandby med tidskrævende bede og en stor græsplæne. Tilbage i bilen greb hun straks et stykke papir.

– Jeg var helt høj og lavede tegningen over den nuværende have næsten i første hug, fortæller Susanne Helberg. Der var dog langt fra færdig tegning til færdig have.

Annonce

Efter ferien havde Susanne Helberg stadig fire måneders barsel fra jobbet som teknisk designer­. Optimistisk gik hun i gang med skovl og trillebør for at fjerne en halv meter jord fra et areal på over 400 m2 i den 1850 m2 store have – i den tro, at hun på fire uger kunne skabe en have med otte rum i flere niveauer. – Jeg holder af at få ideer og føre dem ud i livet, men da jeg havde gravet i tre dage, indså jeg, at det var urealistisk.

Derfor lejede parret en Bobcat, som Laust heldigvis morede sig med at håndtere. Snart var fundamentet på plads, og den nordjyske familie kunne tage imod to lastbilfulde muldjord og i alt 35 m3 grus, barkflis, søsten og lersand til havens stier, bede og “gulvarealer”. – Vi flyttede det hele med trillebør.

Annonce

En anlægsgartner placerede 70 kilo tunge fliser i et råt look omkring bedene, så de kunne give en neutral baggrund for de i alt 500 lavendel- og 72 taksplanter. Midt i juli stod haven klar efter lidt mere end tre måneders fuldtidsbeskæftigelse. Og målet om en have, der er nem at holde for forældrene­ og sjov at lege i for børnene, er i den grad blevet opfyldt. – Haven sætter gang i børnenes fantasi, og hvor selve det at lave den var hårdt arbejde, passer den nu stort set sig selv, siger Susanne Helberg.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce