Japansk juvel i Jylland

Shoji Kawhata smiler høfligt og giver hånd med et kort nik, da han tager imod BO BEDRE. Han har nyvasket uniform på fra sit firma Martok, men ridserne på neglene og fingrenes muskulatur afslører tusinder af timers sirligt arbejde i deres have med at placere sten og planter efter den japanske havetradition kaldet shinsen kaiyu. Snart står han med journalistens blok og pen i hånden og nedskriver de fire japanske tegn for ordene. Han udpeger hvert enkelt tegn af de fire og forklarer, at de hver især betyder lille sø, vandfald, at gå og omkring. Stilen blev bragt til Japan i det 13. århundrede, hvor zenmunke havde praktiseret den i Kina. Med sig hjem havde de billeder af bjerglandskaber, som blev fortolket og overført til tempelhaverne med bugtende bjergstier og stille søer.

Netop shinsen kaiyu-stilen var han og resten af teamet, der har stor ekspertise i japanske bestillingshaver, hyret til at udføre i Danmarks

Japanske Have, hvor de nu har afsluttet to års arbejde. Haven har ligget på stedet i syv år, og i processen har de japanske havespecialister genbrugt materialet fra den tidligere have. Ikke uden et vist postyr. På et tidspunkt stod der fx en 100 tons tung kran i et hjørne af haven, der løftede de op til 20 tons tunge bornholmske granitsten på plads.

Shoji Kawhata styrer ad de små stier mod det største af de to vandfald, der er bygget i haven. Her fosser vandet over stenene i tre fald med rolige bækforløb imellem. Som en anden bjergged springer han op på stenene ved siden af det største fald og forklarer, at det er bygget i den såkaldte ryu-mon-baku-stil. Også denne byggeskik kommer fra kinesisk folklore. Sagnet siger, at en karpe blev en drage, da det lykkedes den at komme op igennem et stejlt vandfald.

- Her har vi bygget et vandfald i øst og et i vest. Det øverste fald er i ryu-mon-baku-stil, mens andre typer af fald er kombineret, så der i alt er tre vandfald i hver ende af haven. Der er et stykke mellem faldene for at danne et bæklandskab, inden vandet løber ud i karpesøer, siger Shoji Kawhata.

Bag den 6-7 meter høje opsats med sten omkring vandfaldene og bækken har japanerne plantet en stribe høje træer. Tidligere var her udsigt over de åbne marker,men træerne er plantet, så de minder om et stort bjerg. Vi fortsætter ad den snoede sti langs med søbredden. Belægningen er stenmel - et fint materiale, som er nemt at rive og glatte ud. Shoji Kawhata sætter sig ned på hug ved den ene af de to søer. Han peger ud på en ø, der ligner en stor skildpadde. Hovedet er placeret i sydøsthjørnet, mens rygskjoldet er vist med to sten i midten af øen. Skildpadden skulle ifølge overleveringen leve i 10.000 år, og her i haven er den symbol på et langt liv.

Den japanske haveekspert har bevæget sig fra de løvfældende træer omkring det største vandfald ind i den mørkere del af haven med fyrretræer mod øst. Han forklarer, at delen med de løvfældende træer symboliserer foråret, mens den anden del, længst ude mod butikken og den trafikerede Randersvej, symboliserer efteråret. Selv om både forår og efterår er symboliseret, så skifter haven ansigt med årstiderne. I foråret finder du kirsebærtræer, rododendroner og azalier i blomst, til sommer farver hortensiaer op side om side med timiantæpper i blomst, mens bladenes farver sætter kulør på efteråret og lader sig spejle i søerne.

- I japanske haver repræsenterer søerne havet, mens fx vandfaldene symboliserer bjerglandskaberne. Så hvert eneste landskab er vist her - den besøgende kan altså opleve den luksus at se hele verden i én have, siger Shoji Kawhata.