Havearkitektens landbohave

Hvis havearkitekt Lene Juhl Jørgensen er kørt fast i en have, som hun sidder og tegner for en kunde, rejser hun sig op fra sit kontor og går ud i sin store, traditionelle landbohave og kigger sig lidt omkring. Der er altid et eller andet, der kan hjælpe hende videre i tegneriet.

– Hele haven er et sted, hvor jeg eksperimenterer til mit arbejde. Jeg har jo alle tiders mulighed for at prøve ting af lige uden for min dør, inden de skal i jorden hos en kunde. Og der er masser af plads til eksperimenterne i det gamle husmandssteds have uden for Dragstrup på Mors. Hendes have breder sig over flere tusinde kvadratmeter og er på grund af den forblæste placering ud til Limfjorden pakket godt og grundigt ind i et tæt og bredt læhegn.

– Min grundtanke har altid været at lade haven bevare sit meget typiske landbohavepræg. I haven bag huset står en stor blodbøg, som efter alt at dømme blev plantet, da huset blev bygget i 1892. Den slags historie har været vigtig for mig at bevare, siger Lene Juhl Jørgensen.

Fra plænen med den store blodbøg folder haven sig ud i en række forskellige rum. Hjertebørnene er den store blomsterhave og græsbedet. – Jeg elsker blomster, roser, stauder, farver og det hele, og jeg har valgt at skabe en decideret blomsterhave i den gamle køkkenhave, som er omkranset af en høj bøgehæk. På den måde er det blevet til en slags hemmelig have, og jeg kan godt lide den intense oplevelse, det er at træde ind gennem åbningen i hækken og blive mødt af de mange farver og dufte i blomsterhaven, siger hun.

For at skabe orden i kaosset i den blomstrende have, har Lene Juhl Jørgensen valgt at koordinere farverne. Samtidig har hun skabt kontraster ved også at have nogle velklippede buksbom blandt alt det vilde. Et af de nyeste elementer i den ellers aldrende have er bedet med forskellige græsser – eller “grøftekanten”, som Lene Juhl Jørgensen også kalder det flagrende bed.

– Jeg havde læst en del om græsser og set nogle flotte græshaver i både Holland og England, og jeg kan godt lide, at tingene er store og frodige, så det var noget, jeg blev nødt til at prøve af, siger Lene Juhl Jørgensen.