Haver

Terrasse de luxe

Et vandspejl forsvinder ud i luften, sirligt anlagte sten og fliser skaber rumfornemmelser, og en gennemført belysning forvandler nat til en smuk scene med lyseffekter. Denne østjyske terrasse går – ligesom ejeren, Anders Østergaard – sin helt egen vej.

Reaktionen var typisk for Anders Østergaard, da han så tegningerne til sin nye terrasse. Han havde bedt en lokal arkitekt om at komme med et bud på det nye uderum til sit og familiens nybyggede hus i det østjyske.

– Vi forkastede buddet med det samme. Løsningen var alt for standard til husets stil og beliggenhed ned til vandet. Dansk med stort D – og vores terrasse skulle altså være så udansk som muligt, siger den 32-årige erhvervsmand Anders Østergaard, der primært har samlet sine visioner om en mere fornyende arkitektur under forretningsrejser til Dubai.

– Under rejserne mærker jeg, at vi bor i et lille land, hvor man virkelig trænger til at tænke ud af boksen. Har et hotel fem stjerner i Danmark, så svarer det til tre i Dubai. Stilen i Dubai er præget af rene linjer, bonede gulve og elegance.

Annonce

De træk kendetegner vores hus, og dem ville vi også føre ud i haven. Vores unikke hus skulle have en unik terrasse, understreger han.

Svømmer mod strømmen
I sin jagt på den rigtige terrasse faldt Anders Østergaard over en brochure fra Designhaver, hvor han så løsninger, der mindede om visionerne. Det udløste et opkald til firmaets ejer, Tor Haddeland, og de to står nu ved siden af hinanden i aftensolen på terrassen.

Anders Østergaard fortæller, at Tor Haddeland kunne tegne det unikke miljø, han søgte. Og mere til.

– Det unikke består fx i, at alt er udviklet til denne terrasse.

Intet kan købes som færdigvare. Eksempelvis er vores gasbål bygget til formålet, og det samme gælder både belysning, møbler og stenskulpturer. Det er vigtigt for mig og passer til min mentalitet.
Og Tor Haddeland er en mand af samme innovative støbning.

Annonce

– Vi taler det samme sprog. Jeg tager aldrig den lige vej. Eksempelvis vil jeg hellere mase mig gennem tæt skov og klatre op over løs klippe end at tage en markeret vandrerute i de norske fjelde – også selv om jeg har ømme ben i tre dage bagefter.

Men som bekendt kræver det arbejde at komme i mål med høje ambitioner. Hårdt arbejde. Da masterplanen for terrassen var godkendt, stod Tor Haddeland foran en hel bjergkæde af faglige udfordringer. En af de store var at designe og udvikle de udendørs loungemøbler, der er placeret i sin egen ø mellem vandbassin og terrassens spisezone.

– Jeg arbejdede længe med flamingo-modeller, og det resulterede blandt andet i, at jeg havde små fnuller i tusindvis i min egen have. Undervejs udviklede jeg både materialer og forme, så møblerne ser elegante og lette ud, men rent faktisk er tunge og bastante, siger Tor Haddeland.

Annonce

Og at Tor Haddeland nåede toppen af bjerget af de faglige udfordringer bliver tydeligt, hvis man spørger Anders Østergaard om, hvad han så synes om det endelige resultat:

– Jeg er vild med terrassen, men mest, når lyset tænder om aftenen. Det er utroligt, hvordan det er lykkedes at lyssætte en scene, så rummet udenfor bliver mange gange større. Den effekt har jeg også oplevet i Dubai.

Jeg arbejder meget, men når jeg er hjemme, så står jeg hver eneste aften længe og kigger på det billede, der er skabt. Så bliver jeg altid glad og kommer i god stemning. Jeg elsker virkelig den have

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce