Haver

Eventyrlig rosenhave

Når mere end 100 forskellige rosensorter blomstrer i den gamle have ved Egeskov Slot, er det et betagende syn. Luften fyldes med vidunderlige dufte, og der er god inspiration at hente til egen have. Tag med på havevandring, og få slotsgartnerens tips til køb og pasning af roser.

Smukt placeret i det bølgende, sydfynske landskab og bygget midt i en sø for mere end 450 år siden ligger Egeskov Slot. Omkring slottet findes en unik have på hele 35 tønder land med ældgamle hæksystemer, sanselige haverum spækket med planter, blomster og urter og den nye rosenhave. Den er tegnet af slotsgartner Peter Bonde Poulsen, som, før han kom her til Egeskov, var gartner på Fredensborg Slot, hvor han blandt andet passede orkideer for Dronning Ingrid.

Med rosenhaven har Egeskov fået et smukt og stilfuldt anlæg, som fuldender den del af parken, der ligger foran slottet. Ideen til rosenhavens udformning fik Peter Bonde Poulsen, da han med udgangspunkt i malteserkorset, der er en variant af det kristne kors-symbol, tegnede bedenes placering. Korsets fire lige lange arme med splittede ender er skjult i havens form. De ligger som fikspunkter og omslutter fire glorielignende former i anlæggets periferi.

Annonce

Rosenhaven har eksisteret siden 2004, hvor den blev skabt i forbindelse med slottets 450-års jubilæum, og haven består af alle rosen-typer: slyngroser, historiske roser, storblomstrede roser, engelske roser, småblomstrede roser og bunddækkeroser. De 100 forskellige sorter af roser blomstrer fra midten af juni og er på deres højeste midt i juli, hvor former, farver og dufte går op i en højere enhed, mens en sagte rislen fra rosenhavens vandkunst bringer sjælen i ro. Alle bede er omkranset af kantbånd i rustent jern, og klippet buksbom tegner de markante linjer op.

- Jeg holder meget af den engelske landskabshave, som på én gang giver mulighed for mangfoldighed og stram barokstil, fortæller Peter Bonde Poulsen om udformningen, og der hersker ingen tvivl om, at rosenhaven er et eksempel på netop den havestil.

Roserne står afstemt i farverne rød, hvid og gul og er et udpluk af historiske, moderne og engelske Austinroser. Slotsgartnerens kendskab til de engelske roser er forholdsvis nyt, men roserne lever helt op til hans forventninger.

Annonce

- De engelske roser har vist sig at være både sunde og robuste, de er absolut anbefalelsesværdige, og vi er glade for dem, vi har i rosenhaven, fortæller Peter Bonde Poulsen begejstret.

Slotsgartnerens gode rosenråd
Du kan enten plante barrodede eller pottedyrkede roser i din have. Umiddelbart ser de barrodede ikke ud af meget, men så snart roserne har fået fat, vokser de hurtigt til og bliver lige så flotte som de pottedyrkede. Det bedste plantetidspunkt for bar-rodede roser er oktober-november, men de kan plantes frem til maj, blot det ikke er frostvejr på plantetidspunktet. Når planterne er i jorden, tager de ikke skade af frost. Pottedyrkede roser kan plantes forår, sommer og efterår. Roser skal altid plantes med podestedet 7-10 cm under jorden for at beskytte mod frost og kulde.

Annonce

Sørg for, at jorden omkring roserne er fri for ukrudt, og lad ikke andre planter komme for tæt på roserne. De har brug for lys og luft.

Roser trives bedst i lerjord. Hvis almindelig havejord tilføres lerjord eller lergranulat, får roserne gode vækstbetingelser.

Roser, der genblomstrer, gødes fire gange om året: i slutningen af marts og i begyndelsen af maj, juni og juli. Roser, der kun blomstrer én gang i løbet af sæsonen, gødes i slutningen af marts og efter afblomstring. Brug 1dl NPK 23-3-7 pr. 2 m2 hver gang.

Beskær roserne omkring 1. april. Beskæring holder roserne smukke og sunde og fremmer væksten. I løbet af sommeren pudses roserne i Egeskovs rosenhave af en gang om ugen. Visne blomster knibes ganske enkelt af. Det giver en hurtigere genblomstring og er en forudsætning for, at blomstrings-perioden kan strækkes til langt ud på efteråret.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce