Haver

En have med hemmeligheder

Det gamle væksthus, rosenslottet og kanoen ved å-bredden er bare nogle af de hemmeligheder som denne have i udkanten af Odense byder på. Følg med ad de snørklede stier, og lad dig overraske af hemmelighederne.

Der er 1400 kvadratmeter fyldt med oplevelser og overraskelser i Hanne og Jan Josefsens have i Odense. Haven er anlagt med håndkraft, da ikke engang en trillebør kan komme ind i haven fra vejen. - Jeg har to krav til min have: Den skal være fuld af aha-oplevelser, og så skal den være forholdsvis nem at holde, siger Hanne Josefsen. Det er især hende, der de sidste 25 år har været drivkraften i havearbejdet, men hendes mand tager også stor del i det praktiske arbejde.

- For otte år siden, da vi fik mulighed for at gøre haven så stor, som den er nu, lagde Jan alle havegangene. Da han var færdig med arbejdet, var hans knæ så medtaget, at han måtte opereres, fortæller Hanne. Fliserne er alle mulige forskellige slags fliser, som parret har fået eller fundet, slået i stykker og lagt som unikke mosaik-flisegange, der snor sig rundt i deres have.

Væksthuset er et must
På parrets ferier er der tit indlagt havebesøg, som Hanne Josefsen henter inspiration fra. I Den Gamle By i Århus så hun et væksthus og fik sin mand til at bygge et lignende hus i den privat have.
- I dag er det et af mine yndlingssteder i haven. Det er her, jeg har mit lille værksted, lidt agurker og tomater og så alle mine pelargonier, som jeg er vild med, fortæller Hanne Josefsen.
- Væksthuset er med til at skabe en af de overraskelser, jeg godt kan lide i haven. Oppe fra huset kan man ikke se det, men bevæger du dig ned ad stierne, ligger det der pludselig, siger hun. Generelt vil hun gerne have, at overraskelserne lurer omkring hvert hjørne i haven. Hun gør derfor meget ud af at planlægge og iscenesætte sin have. Planterne blomstrer på skift, både højt og lavt, på stativer, hegn og i bede.
- Haven er mest spændende, når der er småkroge, huler og masser af overraskelser, siger Hanne Josefsen.

Annonce

Hannes tips til lavendler:

Lavendler kan give duft både i haven og i huset.
- Pluk lavendler, og lad dem ligge natt en over, så stilken bliver slap. Dagen eft er kan du fl ett e en krans.
- Saml små bukett er, og hæng dem til tørre med hovedet nedad et varmt og tørt sted. Bukett erne kan bruges til at sprede duft i hjemmet. Det er bedst at plukke lavendlerne, inden de springer helt ud, for så holder blomsten og duften bedst.

1. Det hjemmebyggede væksthus er et markant blikfang set fra åens modsatte bred.

2. Hanne Josefsen er uddannet blomsterdekoratør, men arbejder i dag som kirketjener. Hendes private have er en stor lidenskab.

Annonce

3. Stavis Å er nabo til haven. Hanne og Jan Josefsen har en kano med naboerne, så de kan padle ud til Odense Fjord.

4. Lavendlerne (Lavendula augustifolia) er groet fra en lille stikling, som Hanne Josefsen har fået i gave.

5. Ænderne sniger sig ofte fra åen op i Hanne og Jan Josefsens have med deres ællinger. Her er de skjult bag lavendlerne.

6. Et hjørne i haven er holdt i hvidt. Bænken står et skyggefuldt sted, og her er godt at holde pause fra
havearbejdet. Hanne Josefsen har dekoreret hegnet med blomster, blandt andet hvid flittiglise og petunia.

7. Hanne Josefsenelsker arbejdet i væksthuset med at nusse om sine planter. De lyserøde pelargonier fylder godt i huset.

Annonce

8. Lavendler (Lavendula augustifolia) bruges mange steder i haven, som afgrænsning af bedene ud mod græsset. Det mindsker arbejdet med at holde kanter på bedene.

9. Det summer af liv i haven, og lavendlerne tiltrækker især bier.

10. Havens stier snor sig mellem bede, der her er fyldt med roser af sorten 'Allotria'. Alle stier er lagt i mosaikmønster af genbrugssten.

11. Ved søbredden står Hostaer, og det er lidt atypisk, da det er en skyggeelskende plante.

12. Rosenslottet er Jan Josefsens seneste byggeri i haven. Den sartrosa klatrerose 'New Dawn' skal med tiden vokse op ad stativet og omkranse den lille plads.

13. Væksthusets glas kalkes hvidt, så solen ikke brænder planterne af.

1.

2.

3.

4.

5.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. En ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce