Blomster & planter

Slotsgartnerens favoritroser

Rosen har ifølge slotsgartner Peter Bonde Poulsen altid været den ypperligste skønhed blandt blomster. De enestående planter stammer oprindelig fra Orienten og har været dyrket siden oldtiden. Der findes hundredvis af sunde, hårdføre sorter. En håndfuld fra Egeskov får her lov til at tegne et portræt af gode roser til din have.

1. 'Blush Noisette' er en yndig, romantisk udseende, historisk rose. De små blomster, der er hvide til sart rosa sidder i klaser og pryder til langt ud på efteråret. Rosen har næsten tornløse grene. I kolde vintre fryser den noget tilbage, men kommer stærkt igen og sætter lange skud. Rosen kan bruges som slyngrose, dog med en mere beskeden fremtoning end de meget kraftigtvoksende klatreroser.

2 Austinrosen 'Radio Times' har kønne, rosa blomster og mørkegrønt, læderagtigt løv. En dejlig, frugtagtig rosenduft giver denne rose ekstra karakter. Den bliver 50-90 cm høj og plantes bedst i bed med 3-5 roser sammen.

Annonce

3. 'Mme Legras De St-Germain' har næsten tornløse grene. Løvet er lysegrønt, og de elfenbensfarvede blomster er tætfyldte. Den historiske rose er smuk som solitær busk eller hæk og er velegnet til afskæring. Den er af fransk oprindelse og kan dateres til før 1848.

4. 'Rosa Mundi' har særprægede, stribede blomster, der udfordrer øjet. Rosen er en meget gammel, rigtblomstrende historisk rose med halvfyldte blomster, gule støvdragere og en vidunderlig duft. Den skal plantes et solrigt sted.

5. 'Buff Beauty' har en kraftig rosenduft og sund vækst. Blomsternes varme, ravgule farve bleges til cremede nuancer, og den lange blomstringstid gør "Buff Beauty" til en attraktiv sensommerrose. Brug rosen enkeltvis i bedet sammen med stauder og buske, eller lad den slynge sig op ad et hegn.

Annonce

6. 'Trevor Griffith' er som de øvrige Austinroser sund og hårdfør. Den harmoniske rosa farve og de tætte, fyldte blomster afslører slægtskabet med historiske roser. Men i modsætning til de gamle roser remonterer Austinroser - ofte helt frem til den første frost.

7. 'Courage' er en flot, stor-blomstrende rose med en mørk rød farve og svagt duftende blomster. Rosen bliver 60-90 cm høj.

8. 'Lady Braithwaite' er en smuk, dybrød Austinrose. Duften er fin, og rosen blomstrer længe.

9. 'Alchymist' er en karismatisk rose, der trods sin nyere op-rindelse har de historiske rosers charme og en udsøgt duft. Kan både dyrkes som buskrose eller som slyngrose. 'Alchymist' blomstrer kun én gang i juli. Farveskiftet mellem gul, orange og rosa er meget fascinerende.

Annonce

1. Blush Noisette

2. Radio Times

3. Mme Legras De St-Germain

4. Rosa Mundi

5. Buff Beauty

6. Trevor Griffith

7. Courage

8. Lady Braithwaite

9. Alchymist

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Årets læserpris 2012

Årets læserpris 2012

Stem på DIN personlige favorit og ...
Læs mere

Årets relancering 2012

Årets relancering 2012

Den danske designarv gemmer på mange ...
Læs mere

Årets design 2012

Årets design 2012

BO BEDREs designpris gives til ...
Læs mere

Årets lampe 2012

Årets lampe 2012

BO BEDREs lampepris gives til en ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce