Bregnen - skyggens konge

Cirka 10.000 typer. Det lyder ret utroligt, men så mange forskellige slags bregner findes der på verdensplan. Størstedelen af dem gror i de tropiske jungler, men i Danmark findes der 26 bregnearter. Bregnen vokser naturligt i skovområder og er derfor tolerant over for små mængder sollys. Det gør den velegnet til skyggefulde hjørner af haven, eksempelvis langs et nordvendt hegn eller under træer og buske - steder, hvor brændenælder ellers har let ved at få fat.

Bregnen kan du sagtens plante i delvis skygge, men du skal beskytte den mod direkte sol - lige med undtagelse af en enkelt type, nemlig persillebregnen (Cryptogramma crispa). Ellers er der tale om en hårdfør og robust plante, der kræver et minimum af pleje.

Bregnen dyrkes først og fremmest for dens bladhang, der skaber en ensartet, tæt grøn flade i haven. Da den fås i mange forskellige former, teksturer og nuancer af grønt, kan den udgøre et anderledes og attraktivt element, gerne sammensat med andre planter med flot bladhang.

Sådan dyrker du bregnen bedst
Du giver bregnen de bedste vækstbetingelser ved at plante den i et miljø, der minder om en skov. Den skal helst have skygge, skånes for stærk blæst og plantes i en jord, der er rig på humus, altså organisk materiale. Du skal præparere jorden ved at indarbejde en stor portion bladmuld eller kompost i bedet til en dybde af 30 cm. Det svarer til det tykke tæppe af døde blade i skovbunden.

Der findes så mange arter af bregner, at du kan lege med at stille flere forskellige typer sammen i et mørkt og kedeligt hjørne af haven. Plant dem i grupper, så bliver resultatet mest harmonisk. Ønsker du fx 15 planter i bedet, så sæt fem grupper a tre bregner.

Bregnens cyklus
Om foråret er bregnen allerflottest. De nye blade er stadig rullet helt sammen, og de ruller sig ud, efterhånden som de udvikler sig. Formålet med processen er at holde arten i live. Bregner danner sporer i små sporehuse på bladene i løbet af sommeren. Herfra frigøres sporerne, som bæres af sted med vinden. Hvis sporen lander på et egnet sted, vokser en ny plante op.

Når den første vinterfrost sætter ind, visner bladene på mange bregne-arter og bliver brune. Det gælder fx hos fjerbregne, persillebregne og kongebregne. Du skal ikke fjerne de døde blade. Lader du dem sidde, beskytter de rodhalsen mod vinterens kulde - og så kan man klippe dem væk til foråret, når de nye, unge bregneblade ruller sig ud.

Sådan passer du dine bregner
Når de først er sat, passer de hårdføre bregner stort set sig selv. De behøver kun at blive vandet i ekstremt tørre perioder. Men det kan godt betale sig at gøre lidt ved bedet to til tre gange om året.

I foråret gødes det med en omgang benmel, brug cirka 130 gram pr. m2, og både forår og efterår bør du tilføre bedet et omtrent fem centi-meter tykt lag af bladmuld eller kompost. Mange bregner trives uanset jordbundens pH-værdi, men radeløv kræver en basisk jord, mens kam- og persillebregne kun trives i sur jord. Almindelig kongebregne og strudsvinge trives i et fugtigt havehjørne. Andre arter som rustbregne og grøn radeløv trives fint i en stenmurs sprækker.