© Blomsterfrämjandet/Master Grön

Årets pelargonie 2017 er opkaldt efter Kronprinsesse Mary

Med sine smukke, cremehvide blade og små blomster, der ligner rosenknopper, er det i år rosenknop-pelargonien, som er blevet kåret til årets pelargonie - og så er den endda opkaldt efter Kronprinsesse Mary.

19. april 2017 af Mette Gottlieb Pedersen

Pelargonien er en meget populær blomst, som har en masse forskellige udtryk, farver og blomstring. Før i tiden var pelargonien en blomst, der ansås som gammeldags og umoderne. Dog har tiderne ændret sig, og pelargonien er nu et hit i mange hjem.

Årets pelargonie 2017

Hvert år bliver en af de smukkeste pelargonier udvalgt på en gartnermesse. Den udvalgte pelargonie går med titlen ”Årets pelargonie” – i år blev det den fine rosenknop-pelargonie, opkaldt efter Kronprinsesse Mary, der løb med den velfortjente sejr.

Rosenknop-pelargonien har meget tætsiddende blomster, som ved første øjekast kan minde om små buketter. Det gør den meget feminin i sit udtryk. ”Kronprinsesse Mary” har, siden den kom på markedet i 2004, været en spændende pelargonie. 

Du kan se, hvilke sorter der har vundet den fine titel de tidligere år nedenfor.

Årets pelargonier igennem tiden

2017 – Pelargonie ”Kronprinsesse Mary”

2016 – Pelargonie ”Caliente Pink”

2015 – Pelargonie ”Violino”

2014 – Pelargonie ”Kathy 13”

2013 – Pelargonie ”Velvet Red”

2012 – Pelargonie ”First Yellow”

2011 – Pelargonie ”Queen og Wien”

2010 – Pelargonie ”Mosaic”

2009 – Pelargonie med interessante blade som ”Wilhelm Langguth” og ”Happy Thought”

2008 – Tulip Pelargonie

2007 – Stjerne Pelargonie

Kilde: expressen.se

Måske er du interesseret i...

Andre læser