© Birgitta Drejer og Christina Kayser Onsgaard

9 fantastiske terrasser der får os til at drømme om dansk sommer

Ønsker du dig en indbydende og hyggeligt terrasse? Vi har besøgt 9 fantastiske hjem, der hver især har det skønneste uderum.

16. maj 2017 af Martine Hestbæk Jacobsen

Sommeren nærmer sig

Sommeren nærmer sig og vi drømmer om varme sommerdage på terrassen. Dit uderum er et must i sommerhalvåret og det er vigtigt at det ser indbydende og hyggeligt ud, både for dig og dine gæster. Terrassen er hjemmets samlingspunkt i de varme tider og kan benyttes på alle tidspunkter - til middage, fødselsdage eller bare en skøn sommeraften udendørs. 

Giv din terrasse et personligt præg

Sæt dit personlige præg på terrassen, ved at benytte dig af elementer der gør dig glad, og som din familie og venner forbinder med dig. Det kan både være i forbindelse med dine havemøbler, lanterner, hynder, tæpper og farvesammensætningen.

© Birgitta Drejer

Indret et skønt loungeområde på terrassen

Terrassen her er indrettet med bløde møbler i en lys grå farve. Farvevalget gør at møblerne ikke virker alt for tunge, samtidig med at farven heller ikke er sart overfor snavs. 

Et stort bord er placeret i midten af loungeområdet, hvorpå der er placeret stearinlys, grønne planter og farverige blomster. Planterne er med til at bringe naturen ind på terrassen. Levende lys på en lun sommeraften er med til at skabe en hyggelig stemning på terrassen.

Se billeder af spiseområdet, som også befinder sig på terrassen her.

© Christina Kayser Onsgaard

Fryd dig med bambus

En daybed af bambus passer perfekt til terrassen med sine naturlige træfarver og sandfarvet hynder. 

Et tæppe er placeret midt på terrassen, som danner en indbydende vej mellem hyggeområdet med daybed'en og spiseområdet i den modsatte ende af terrassen. 

Det hvide stakit er dækket til med grønne vinplanter, der afskærmer og giver læ og samtidig er med til at skabe hygge ved spiseområdet

Se flere billeder af den smukke villa i artiklen af Christina B. Kjeldsen her.

© Jesper Ray

Delvist overdækket terrasse

En stor, delvist overdækket terrasse. Husets ejere har indrettet en hyggekrog langs bagvæggen, hvor en træbænk med en masse puder, skaber et blødt siddested. 

Stolene er placeret flere steder på terrassen og har hver fået tildelt et stykke skind. Et stykke skind kan være med til at skabe lidt ekstra varme på din terrasse en kølig sommeraften.
Huset har fået anlagt et bassin, så man kan sidde en lun aften og nyde vandets krusninger og himlens afspejlning. 

Se flere inspirerende billeder i denne boligreportage, som er skrevet af Anja Boe Manleys. 

© Nicoline Olsen

Miks dit materialevalg på terrassen

Loungen er indrettet på et forhøjet trædæk, og sammen med rækværket skaber det en intim og ugeneret krog. 
På terrassen er der benyttet forskellige materialer, teksturer og overflader. Der bliver gjort brug af forskellige sten, træsorter og grønne planter, der er med til at give terrassen personlighed og sjæl. 

En hjørnesofa kan være en god til at udnytte pladsen i et hjørne og samtidig skabe en hyggelig stemning.
Har du mulighed for at lave et "hul" i din terrasse, hvor du kan plante et træ eller gøre plads til et eksisterende, giver det et helt specielt stemningsfuldt udtryk på terrassen.

Se flere billeder af husets palmelounge, som er skrevet af Hanne Vind her.

© Iben og Niels Ahlberg

Altan midt i København 

Altanen har både et miks af det moderne og det originale i sig. Terrassen er blevet indrettet med grønne planter og lanterner med lys i, der skaber en hyggelig stemning på lune sommeraftener.
 
En rustik træbænk er placeret op langs væggen, så du har mulighed for at kigge ud. Du kan nemt dekorere en rustik træbænk med farverige puder eller et skind, ligesom lejlighedens ejer har gjort på sin altan.
Har du plads til et enkelt gulvtæppe, kan du nemt skabe en indbydende sommerstemning, ved at have det liggende på gulvet på din altan i løbet af sommeren. 

Se flere billeder af herskabslejligheden i artiklen af Iben og Niels Ahlberg her.

© Birgitta Wolfgang

Er du til plantekasser

Denne terrasse har en forholdsvis simpel indretning, der består en af et stilrent møblement i lyst træ. For at indramme terrassen, er der sat plantekasser op med tæt beplantet grønne planter.
En god idé, hvis du gerne vil afskærme eller markere et område i din have, er at sætte planterkasser rundt om det områder. Det skaber en fin og naturlig markering.

Se mere til den smukke villa her.

© Andreas Mikkel Hansen

Stor træterrasse langs huset

En træterrasse løber langs husets facade og giver god plads til at indrette forskellige områder. Der er placeret flere grønne planter, hvoraf den ene (til venstre), er med til at afskærme spiseafdelingen med et lege- og hyggeområde.

Den sortmalede sandkasse fremstår som et mindre møblement på terrassen, samtidig med at den skaber et skøn område for ungerne. Den hængende stol er ideel til en hyggekrog og skaber et naturligt sted for afslapning. Udnyt pladsen på terrassen og inddel den i flere forskellige områder, så de passer til hjemmets beboere.

Se mere til den arkitekttegnede villa i Nina Klinker Stephensens boligreportage her.

© Jens Barslund

Lille intim altan

Altanen her har fokus på grønne planter og træmøbler, som tilsammen udgør en oase, der emmer af personlighed og hygge. Som afskærmning, er der placeret karakteristiske planter langs siderne. 

Se flere billede i Jens Barslunds artikel om den fantastiske loftlejlighed her.  

© Lars Ranek

Frodige planter langs delvist overdækket terrasse

Krydderurter, blomstrende stauder og roser får lov til at brede sig på terrassen, som er indrettet som gårdhave. En frodig blåregn slynger sig under tagudhænget.
Terrassen er både indrettet med spiseplads og hyggekrog langs huset. Hyggekrogen byder dig velkommen til afslapning på en daybed, der er pyntet med farverige puder. 

Se flere billeder af husets terrasse i Lene Ostenfeldts artikel her.

Kunne du tænke dig at se flere stemningsfulde terrasser der oser af hygge?

Så har du stadig chancen for at købe vores store Guldnummer, som er i butikkerne nu. 

Vi har lavet et kæmpe magasin til dig. Et magasin der byder på drømmeboliger i verdensklasse, nye møbelklassikere og et besøg i Arne Jacobsens eget hus. 

Sammen med Guldnummeret får du et ekstra særnummer, med 124 sider om dansk hygge. 

© Maria Vous / Kira Brandt

Måske er du interesseret i...

Andre læser