© iStock

14 facts som alle der elsker hyacinter burde kende til

Vidste du, at Danmark er et af de eneste lande, hvor hyacinter betragtes som en juleblomst? Vi giver dig her 14 facts om den smukke blomst, som du med garanti ikke kender til.

13. november 2016 af Mette Knudsen

1. Danmark hører til et af de meget få lande, hvor hyacinten er kendt som en smuk juleblomst. I resten af Europa er hyacinten bedst kendt som en forårsblomst.

2. Hyacinten er oprindeligt opstået i Tyrkiet og det vestlige Syrien.

3. Første gang, man begyndte at dyrke hyacinter, var i Italien i 1532.

4. I 1700-tallet fandtes der intet mindre end 2000 forskellige hyacintsorter. I dag er der kun lidt over 100 sorter registreret.

5. Hyacinter indeholder alkaloider og er giftige ved indtagelse store mængder.

6. Alle hyacinter har forskellige grader af duft. Delft Blue, som er en af de mest almindelige blå hyacinter, dufter meget fyldigt, mens Blue Pearl derimod dufter meget svagt. Den hvide hyacint White Pearl har ligeledes en svag duft, mens den lyserøde Anne Marie hyacint har et middel duftniveau.

7. De mest almindelige hyacint sorter til jul er Anne Marie, Pink Pearl, Ostara Atlantic, Delft Blue, Carnegie og White Pearl.

© iStock

8. Det tager omkring fem år, før en hyacint opnår den størrelse, den har, når den sælges i butikkerne til jul.

9. Hyacinten bærer et mytisk navn. Navnet menes at komme fra den unge mand Hyakinthos, som ifølge græsk mytologi blev ramt af Apollons diskos og døde. Fra hans blod voksede der en masse smukke blomster frem, som deraf fik navnet hyacinter.

10. Hyacint står på blomstersprog for ”opvågning, spæde og spirende kærlighed”.

11. Persiske digtere nævner hyacinter som et symbol på enighed og harmoni. En af dem beskrev også sin elskerindes hår som hyacintlokker, og derfra blev den let krøllede blomst også et tegn på elegance.

12. I 1700 tallet opdagede man, at saften fra hyacintløg blandet med vin virker som en god kur til hæmme skægvækst.

13. Madame de Pompadour, Ludvig XV’s elskerinde, var meget glad for hyacinter og er en stor grund til, at blomsten er så populær i dag.

14. Når julen er slut, bør du endelig ikke smide dine hyacintløg ud. Gem dem i en kold kasse og plant løgene ud i blomsterbedene i marts-april måned med ca. 3-4 centimeters dybde. Så vil de blomstre allerede samme forår, hvis du er heldig, og ellers med garanti næste forår, omkring samme tid som påskeliljerne springer ud. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser