Opskrifter - grill - bagt butterdej

Grillbagt med karameliserede løg og Tallegio

8. juni 2011 af Morten Heiberg

Opskrift til 4 personer som for- eller efter-snack

butterdej 1 plade frosset
løg 3 stk.
smør 1 tsk.
Tallegio ost 80 g
sorte oliven evt. lidt til servering
havsalt

Start med de karameliserede løg. Pil og snit løgnene fint. Sautér dem ved lav varme i smør og med lidt salt i i hvert fald 15 og gerne 20 minutter, så de karameliserer roligt, bliver gyldne og søde og ikke branker og bliver bitre. Afkøles og gemmes til brug.

Ved servering:
Sørg for, at grillens temperatur er meget lav, eller koncentrer briketterne og dermed varmen i den ene side, så butterdejen ikke får for direkte varme.

Dæk grillristen med et stykke foldet sølvpapir.

Rul butterdejen ud til halv tykkelse på et meldækket bord, skær 4 større eller 8 mindre bjælker ud, og læg en skefuld karameliserede løg og en skive Tallegio på hver.

Bag butterdejen 8-10 minutter i grillen under låg og tjek, at bunden er gennembagt. Osten behøver ikke gratinere, men skal blot smelte sammen over løgene.

Servér evt. stykkerne drysset med hakket sort oliven.

Måske er du interesseret i...

Andre læser