© Anders Schønnemann

Grillede salater med parmesan og koriandercreme

Kom salaterne en tur på grillen og få nye lækre sprøde smagsoplevelser. Beregn ½ salat pr. mand.

19. juli 2017 af Lone Kjær

Træfad fra Broste, sylteglas og ske fra H. Skjalm P.

Opskrift af Lone Kjær

4 personer

GRILLEDE SALATER
radicchio 1 stk.
hjertesalat 1 stk. 
citron 1 stk.
parmesanost 50 g

KORIANDERCREME
creme fraiche 1 ½ dl
frisk koriander 1 lille bundt
olivenolie 2 spsk.
salt og peber

  • Skær radicchio og hjertesalat i halve. Grill salaterne på skærefladen så de får farve, jo højere varme, des kortere tid og bedre resultat.
  • Blend creme fraiche med koriander og olivenolie.
  • Smag til med salt og peber.
  • Riv skallen af citronen. Dryp citronsaft over salaterne.
  • Drys med citronskal og reven parmesanost. Dryp koriandercreme over salaten inden servering og pynt evt. med lidt frisk koriander.

Måske er du interesseret i...

Andre læser